Skip to main content
Artikler

10 Digitale trends i 2018

By 14/02/2018februar 17th, 2022No Comments

Digitale trends i 2018

Virksomheder oplever flere og flere restriktioner på deres sociale medier samtidigt med vi oplever flere muligheder som ny teknologiske digitale trends og værktøjer implementeres i medielandskabet. Udviklingen presser kontinuerligt virksomhederne til at finde nye og kreative måder at markedsføre sig på. Mange nye tendenser springe frem. Vi giver her nogle af de bedste bud, på de 10 markedsførings trends i 2018, som vi skal holde mest øje med.

Digital markedsføring vil accelerere yderligere i 2018, og der er ingen tvivl om at de tendenser vi har set de sidste par år, vil fortsætte med at vokse. Der vil være rig mulighed for at benytte innovative og kreative markedsføringsstrategier i 2018.

Kort sagt, gælder markedsføringen anno 2018 i høj grad om at være personlig. Virksomheder skal have fokus på at være i øjenhøjde med kunderne. Reklamer og annoncer skal være personlige og nærværende, og de nye teknologier fokuserer også på at være ‘menneskelige’. Derudover er der flere video-tendenser som vi vil se vokse sig større og stærkere end nogensinde.

Personliggjort data får verden til at dreje rundt

Brugerdata får marketingverdenen til at dreje rundt, og personliggjort data bliver vigtigere for virksomheden i 2018. Det gælder om at målrette al aktivitet og fokusere på at personliggøre interaktionerne med hver enkelt kunde. Virksomheder har, gennem personliggjort data, mulighed for at levere unikke løsninger og produktanbefalinger til kunderne. Ved at levere unikke reklamer, investerer man i kundernes oplevelse af virksomheden og man prøver at skabe en bedre og mere tilpasset oplevelse til den enkelte kunde.

Influencer marketing i Aalborg

Influencer Marketing er støt stigende
Du har helt sikkert hørt begrebet “influencer marketing” i 2017, og du kommer til at høre det en del mere i 2018. Fænomenet går ud på at få indflydelsesrige personer til at brande en virksomheds produkt. Influencer marketing vinder frem som en af de hyppigst nævnte digitale trends, fordi brugere stoler mere på anbefalinger fra andre brugere (såkaldt social proof), end virksomhedens direkte kommunikation. Den rigtige influent kan skabe troværdighed gennem deres sociale mediekanaler, hvor de ofte arbejder sammen med brands de selv er fans af. Denne form for markedsføring føles mere personlig for kunden, da de relaterer til influenten.

Native Advertising er den nye spiller
Der er kommet en lillebror til content marketing, nemlig native advertising. Endnu en af de digitale trends, der siden 2015 sneget sig ind i den danske markedsføring. Det er betalte annoncer, der matcher indholdet på det medie, de florerer på. Disse annoncer skal altså indeholde værdifuldt og relevant indhold, som ikke er forstyrrende overfor forbrugeren. Typisk vil en online-annonce være baseret på brugerens personlige likes; hvis du har liket et billede fra en bilforhandler, vil du opleve at denne bilforhandler pludselig har sponsorerede opslag på din side. Med opstanden af native advertising, bliver forbrugeren ikke længere overskygget af konventionelle reklamer, de får istedet mere personlige reklamer, baseret på deres adfærd og præferencer.

Livagtige chatbots
Du har uden tvivl oplevet chatbots inde på flere forskellige hjemmesider – som regel i form af en lille irriterende boks der popper op i hjørnet. Men chatbots er meget andet end den lille kasse i hjørnet. De er under massiv udvikling, og du vil snart opleve, at robotterne giver brugere de nyeste opdateringer, personlige svar på henvendelser og meget andet. Chatbots kan også være med til at forbedre kundeservicen, ved at lade robotterne løfte nogle af basis opgaverne, kan kundeservice konsulenterne fokusere på den menneskelige interaktion, ved at lægge deres energi hvor de virkelig kan gøre en forskel for dig som kunde.

B2B giganten vokser
Flere får øjnene op for LinkedIn og danskerne er for alvor begyndt at bruge den professionelle platform. LinkedIn har implementeret flere forbedringer til deres platform, og det vil skabe yderligere vækst for virksomheder og brugere på mediet. Et par af de seneste forbedringer er at der nu er implementeret video for privatbrugere, tilføjet geofiltre for videoer og udvidet opdateringer til chat-delen. LinkedIn har flere udvidelser i ærmet, og i 2018 kommer vi helt sikkert til at se tiltag der får platformen endnu længere frem, særligt når det kommer til B2B markedsføring.

Video er et guldæg

Nye teknologier og kreative måder at interagere med online videoindhold gør, at videoer i fremtiden kommer til at forandre måden vi bruger medier på. Visuelt indhold skaber større brugerengagement og gør også at man com virksomhed rangerer højere på Google. Under video kan der også nævnes fire specifikke, store digitale trends for 2018, nemlig 360 graders video, livestreaming, virtual reality og augmented reality.

360 grader og shoppable video
360 graders video giver forbrugeren kontrol over perspektivet i den video de ser. Denne form for video er mere engagerende, og har ofte en tendens til at blive liket og delt mere end almindelige videoer. I 2018 vil vi begynde at se 360 graders video, udvide til det fænomen eksperter beskriver som “shoppable videos”. Det er videoer der demonstrerer et produkt, som forbrugeren kan købe – direkte fra videoen. Forbrugeren har altså mulighed for at se produktet “hele vejen rundt” og købe det direkte. Shoppable video er så småt begyndt at implementere sig på platforme som Instagram og Snapchat, hvor du med hjælp fra swipe-op funktionen, kan gå direkte til det fremhævede produkt.

Livestreaming tordner frem
Livestreaming har kontinuerligt udviklet sig siden 2016. Den nye trend udfordrer måden brands, forbrugere og medier kommunikerer på. Denne form for markedsføring underholder og tilbyder direkte tovejs dialog mellem forbrugere og virksomheder. Livestreaming er et medie vi forventer at se meget mere til, da det er et stærkt relationsbaseret værktøj der kan skabe værdifulde stærke bånd til målgruppen.

Virtuel Reality i Aalborg

Virtual Reality bliver mere virkeligt
Fremtidens markedsføring vil også inkorporere virtual reality. Her er brugere afskåret fra den virkelige verden, mens de interagerer med en kompleks og fabrikeret virtuel verden. Vi vil se flere virksomheder benytte virtual reality til at engagere deres kunder på deres egne platforme. I dag er det specielt anvendt til at give forbrugere en oplevelse af et miljø i beslutningsprocessen, f.eks. i forbindelse med valg af nyt køkken. Her kan du ved hjælp af virtuel reality se og træde ind i “dit nye køkken”, før det bliver monteret i hjemmet.

Augmented Reality integreres
Lige nu tænker du sikkert, at du ikke er helt sikker på hvad Augmented Reality er. Vi kan næsten med sikkerhed sige, at du har stiftet bekendtskab med fænomenet i 2016 og 2017. Eksempelvis mobilspillet PokémonGO der var pioneren indenfor Augmented Reality. Spillet fik store dele af verdens ungdom op fra stolen, da den virkelige verden blev overrendt af digitale Pokémons. Det er kun et spørgsmål om tid før flere virksomheder og platforme begynder at implementere Augmented Reality i deres markedsføring.

Den digitale udvikling fortsætter, og nye muligheder dukker hurtigere op end nogensinde før. Effektiv udnyttelse af data kan, uden tvivl, skabe mere relevant markedsføring – både for virksomheden og for forbrugeren. Hvis virksomhederne vil have det maksimale ud af deres ressourcer, så det er vigtigt at omfavne de digitale trends i den nye teknologi og digitale udvikling generelt.

FÅ ET TILBUD