Skip to main content
Artikler

Skab positiv association med Influencer Marketing

By 17/08/2018januar 30th, 2024No Comments

Influencer marketing

I takt med online markedsføring og sociale medier har opnået større og større indflydelse, har den originale form for influencer marketing udviklet sig til det fænomen, vi kender i dag. Hvad er det lige det kan, og hvorfor bør man som virksomhed være opmærksom på dette begreb?

Influencer marketing kan gavne dit brand

Fænomenet influencer marketing bliver på nuværende tidspunkt flittigt brugt af en bred palette af virksomheder. Du skal derfor ikke tilbringe særlig lang tid på Instagram eller Facebook, før du bliver mødt med hashtags som #sponsoreret eller #reklame – men tro ikke disse opslag er hovedløse reklamationer, der blot skal få influentens middag på bordet.
Denne form for markedsføring er mere kompleks, end hvad man først kan være tilbøjelig til at antage, når man bliver mødt af dem på diverse sociale medier. Influencer marketing er en personlig tilgang til markedsføring, hvor virksomheder kobler sit brand sammen med en influents og skaber positive associationer. Dermed kan denne strategi medvirke til større synlighed og kendskab på sociale medier, som vil gavne virksomhedens brand.

Det nye kuld af influenter

Influencer – den engelske term for at være en indflydelsesrig person. På dansk kalder vi disse personer for influenter. I tidernes morgen har influencer marketing bestået udelukkende af, at virksomheder har brugt kendte mennesker til at promovere deres produkter gennem for eksempel en reklamekampagne. På den måde har et brand kunnet skabe relation til indflydelsesrige mennesker og derved opnå større kendskab.

Hvem vil ikke dele duft med Ronaldo eller have lige så smuk hud som Jolie?

Strategien er stadig brugt af mange virksomheder, men der er sket en udvikling, hvor influenterne ikke kun består af dem, vi ser i film og på catwalken. I dag har alle med en konto på et socialt medie mulighed for at opnå indflydelse. Det har skabt en naturlig bølge af nye influenter, der bliver fulgt dagligt af hundrede- og tusindvis af følgere.

Bloggere, som udgør en stor del af bølgen, skriver om alverdens tænkelige emner, og folk med interesse i disse elsker dem for det. Instagrammere, som ofte går hånd i hånd med blogger-titlen, lægger billeder op fra deres liv, hvor hele verden kan følge med. Influenterne er lige så forskellige som folk på gaden – der er utallige kategorier, og denne diversitet er især brugbar, når man skal målrette sin markedsføring.

Skabelsen og vedligeholdelsen af et imperium

Størstedelen af influenter har lagt hårdt arbejde i at opnå deres følgerskare. De har brugt lang tid på at skabe deres eget brand – et brand der er stærkt nok til at have skabt tillid mellem influent og følger. Som influent bør man stræbe efter at tilfredsstille sine loyale følgere, som til gengæld vil kvittere med et omfattende engagement.

Derfor er influenter naturligvis også påpasselige med det indhold, der bliver delt fra deres side. Hvis de skal opretholde følgernes tillid, er det vigtigt, at de er troværdige i de valg, de foretager. Dette gælder især, når det kommer til promovering af produkter, hvor man helst skal kunne stå inde for det, man vælger at reklamere for.

Ville du finde det troværdigt, hvis en ung skønhedsblogger pludselig begynder at promovere for den nyeste boremaskine på markedet?

Influenter samarbejder således med brands, der er i synergi med deres eget, og som de ved, deres følgere muligvis vil kunne drage nytte af. Man kan nemlig tillade sig at være kræsen, når man skal stå inde for noget. Begge parter i et samarbejde er derfor interesserede i at ramme følgerne på bedste vis. Det skaber også større værdi for virksomheder i et samarbejde, når influenten passer godt på sit ry.

Hvis en influent konstant deler sponsorerede opslag, er der stor sandsynlighed for, at følgerskaren før eller siden vil føle sig taget ved næsen – og promoveringen vil ingen effekt have. Følgerne har netop selv valgt, hvilke influenter de vil følge, og derfor har de på forhånd ‘godkendt’ influentens holdninger – men det kan få fatale konsekvenser, hvis denne godkendelse forsvinder. Det personlige aspekt vil ikke længere være til stede, og det er netop dét, som er influencer marketings ‘hemmelige’ våben.

Overvejelserne omkring et samarbejde

Nu ved vi altså, at influenter, selvfølgelig med undtagelser, ikke reklamerer for hvad som helst – gudskelov for det. Nu handler det om at kunne sortere i det store hav af influenter – for hvem er det lige, der på bedste vis vil kunne ramme brandets målgruppe? Du kunne starte med at lave en persona, der skal repræsentere målgruppen, og derefter finde ud af hvilke kvaliteter, du skal lægge vægt på i et samarbejde. Hvem følger din persona på diverse sociale medier? Det er her, man har god mulighed for at ramme den intenderede målgruppe.

Især influenter med bestemte nicheområder kan stille sig op på medie-scenen og tale til deres publikum og virkelig blive hørt. De behøver nødvendigvis ikke at have massere af følgere, så længe deres følgere viser engagement. Det er en velkendt vending i marketing, at man næppe kan ramme alle på én gang: man skal bare ramme de rigtige.

Hvis en influent er god til at skabe engagement blandt sine følgere, er det et godt tegn. Dette kan måles med antallet af likes, kommentarer, visninger og delinger. Antallet af følgere bør derfor ikke være altafgørende, men man bør derimod vurdere aktiviteten omkring influenten. For jo større aktivitet der er omkring for eksempel et Instagram-opslag, jo længere vil det også komme ud i det sociale medies univers.

Tillid til produktet – opsamling

Der er altså tale om mange overvejelser, når man vælger at gøre brug af influencer marketing – men hvis disse bliver gjort med strategisk omtanke, er det en god mulighed for at promovere sit produkt på personlig vis. Produktet vil gavne af den tillid, som der er mellem influent og følger, netop fordi følgerne i høj grad anerkender deres yndlings-influenter.

Man skal overveje om influentens kreative vision går hånd i hånd med virksomhedens, og om det overhovedet vil give mening at samarbejde. Hvis ikke dette er tilfældet, vil influenten miste sin troværdighed, og virksomheden vil ikke opnå det ønskede resultat. Så derfor: træd forsigtigt, men vær ikke bange for influencer marketing – med den rette strategi kan man komme langt!

Kontakt Apropos Bureau her, hvis din virksomhed har brug for kyndig vejledning til influencer marketing.

6014 3127 Få et tilbud Få 50+ cases
nyt logo apropos bureau

Der er desværre lukket for ansøgning nu

Skriv din e-mail, og bliv kontaktet næste gang der bliver åbnet en pulje

nyt logo apropos bureau

Hvad skal vi hjælpe med?

Få et uforpligtende tilbud på skræddersyede marketingløsninger, der passer perfekt til dine behov.

Vi vender hurtigt tilbage på din forespørgsel.

✅ Ingen binding ✅ Fuld gennemsigtighed ✅ Tillid, troværdighed og ærlighed

nyt logo apropos bureau

Hvad skal vi hjælpe med?

Få et uforpligtende tilbud på skræddersyede marketingløsninger, der passer perfekt til dine behov.

Vi vender hurtigt tilbage på din forespørgsel.

✅ Ingen binding ✅ Fuld gennemsigtighed ✅ Tillid, troværdighed og ærlighed