Kom i praktik som Tekstforfatter
Er du vild med at skrive tekster? Vil du lære mere om marketing?
– Så skal du i praktik hos Apropos Bureau
Vi søger en praktikant til at indgå i vores kreative team, der i dag består af 4 A-stjerner.
Som tekstforfatter vil du lære, hvordan du skaber kreativt indhold og fængende tekster inden for marketing. Du bliver en del af et ungt og dynamisk team, hvor dine idéer og inputs vil blive hørt og værdsat. Dit primære fokus vil være tekstforfatning, men du vil også få kendskab til andre marketingværktøjer.
Opgaver
Du lærer meget inden for intern og ekstern kommunikation.
- Tekstforfatning til hjemmesider
- Udarbejdelse af SEO-tekster
- Artikler og blogs
- Nyhedsmails
- Sociale medier
- PR-arbejde
- Kreativer til Meta Ads,
- Google Ads etc.
- Korrekturlæsning
- Oversættelsesopgaver
Om dig
- Du har 100% styr på grammatik og kommatering
- Du går all-in i at engagere dig i vores DNA, kunder og sociale fællesskab
- Du overvejer en branche inden for copywriting
Lad dig ikke skræmme af etiketter, uddannelsesnavne eller erfaring. Vi vil bare gerne have en sød, pålidelig og arbejdsom praktikant, der er klar til at levere levende tekster.
Vi værdsætter kolleger, der investerer i vores sociale fællesskab. I alle marketing-opgaver arbejder vi tæt sammen på tværs af vores teams. Et stærkt socialt bånd er nemlig en forudsætning for succesfulde resultater.
Om Apropos Bureau
Apropos Bureau er et spirende marketinghus, der bor på Vesterbro 21A i Aalborg. I dag er vi 12 ansatte, som hjælper vores faste kunder med alt inden for marketing.
Hvorfor søge praktikpladsen?
Arbejdsmiljøet er ungt, uformelt, sjovt og fyldt med kollegaer, der er interesserede i dig. Du får mulighed for at tage ansvar og suge viden til dig fra talentfulde marketingspecialister.
Flere af bureauets nuværende ansatte startede som praktikanter. Det er vores rekrutterings- og onboarding-mulighed – og din chance for at score dig et studiejob.
Bliv en del af A-holdet
Send dit CV og din ansøgning til [email protected] med overskriften: Praktik-Tekst