Tekstforfatter – Praktik

tekstforfatter praktik

Hvorfor ikke starte din karriere hos et firma der udfordrer, inspirerer og motiverer dig? Apropos praktikanter gives mulighed for at tage ejerskab, lære af talentfulde pionerer, samt opnå viden og færdigheder, der vil være eftertragtet og anvendeligt fremadrettet i den videre karriere efter endt praktikforløb.

Apropos Bureau er et spirende reklamebureau i Aalborg. Vi er sat i verden for at bringe digital og analog markedsføring ned i øjenhøjde, hvor alle kan være med.

Vi er på udkig efter en skarp, talentfuld og kreativ tekstforfatter. Vores nye praktikant vil håndtere mange forskelligartede opgaver indenfor både intern og ekstern kommunikation. Du vil indgå i er ungt og dynamisk miljø med en uformel tone, hvor du har indflydelse og mulighed for at bidrage med input og gode ideér.

Opgaver:
– Tekstforfatning til hjemmesider
– Forfatning af artikler og blogs
– Udarbejdning af nyhedsmails
– Opslag til sociale medier
– Forfatning af pressemeddelelser
– Korrektur af annoncetekst
– Udarbejdelse af søgemaskineoptimeret tekst

Om dig:
– Evner at skrive inspirerende og levende tekster
– Brænder for intern og ekstern kommunikation og markedsføring
– Har styr på de sproglige detaljer – med fordel også på engelsk (ikke et krav)
– Er effektiv og kan arbejde selvstændigt
– Føler dig hjemme på en travl og dynamisk arbejdsplads
* Du skal være studerende under praktikforløbet, tilknyttet en højere uddannelsesinstitution

Er du klar til nye udfordringer og tilføje nye bedrifter til dit CV sammen med os? Så, send os din ansøgning. Vi glæder os meget til at modtage din motiverede ansøgning og CV.

Ansøgning og evt. spørgsmål sendes til Udviklingsdirektør & Partner, Lars Marco Andersen på lma@aproposbureau.dk