Tekstforfatter | Studiemedhjælper

Employer branding

Er du typen, der retter kommafejl i undertekster på Netflix?

Og elsker du at skrive tekster, der faktisk bliver læst? Så er det måske dig, vi leder efter hos Apropos Bureau.

Vi søger en studiemedhjælper til tekstforfatning, der har lyst til at blive en del af vores kreative team og hjælpe med at producere stærkt indhold til vores kunder.

Du bliver en del af et ungt bureau i Aalborg, hvor tempoet er højt, idéerne flyver, og hvor vi tager både kvalitet og fællesskab seriøst.

Hvad kommer du til at lave?

Du får en central rolle i vores tekstproduktion og kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Tekstforfatning til hjemmesider

  • SEO-tekster og landingssider

  • Artikler og blogindlæg

  • Nyhedsmails

  • SoMe-tekster og kampagneindhold

  • Korrekturlæsning og sproglig finpudsning

  • Oversættelser (dansk/engelsk)

  • Kreative tekster til Meta Ads, Google Ads m.m.

Hvad forventer vi af dig?

Vi leder efter en, der elsker sprog og har styr på detaljen:

  • Du har 100% styr på grammatik og kommatering (krav)

  • Du er typen, der kun kigger på tastaturet for at pudse knapperne

  • Du er kvalitetsbevidst og bliver lidt sur på dig selv, når du laver en tastefejl

  • Du glæder dig til at blive en del af reklamebranchen – og er indforstået med stramme deadlines

  • Du har lyst til at lære, bidrage og blive en fast del af a-holdet

Praktisk info

  • Arbejdstid: ca. 15 timer om ugen (2 faste dage)

  • Minimum 1 fast dag på kontoret i Aalborg

  • Opstart: hurtigst muligt (men vi venter gerne på den rette)

Om Apropos Bureau

Apropos Bureau er et spirende marketinghus på Vesterbro 21A i Aalborg.

Vi er 13 ansatte, og vi hjælper vores faste kunder med alt inden for marketing – fra strategi til eksekvering.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af teams, og vi værdsætter kolleger, der investerer i både kvalitet og fællesskab.


Bliv en del af A-holdet

Send dit CV og et par linjer om dig selv til vores Bureauchef, Stefan Noe:

sn@aproposbureau.dk

Emne: Studiejob – Tekstforfatter

Vi glæder os til at høre fra dig.

Relateret

Uopfordret ansøgning

Er du en vild med digitale medier og bureauverden? Vi er altid på udkig efter nye talenter. Send os en uopfordret ansøgning her.