Nyt partnerskab skal tiltrække flere medlemmer til Rold Skov Golfklub

Rold Skov Golfklub

Rold Skov Golfklub indgår i et partnerskab med Apropos Bureau, der har til formål at forene kompetencer og netværk til fordel for begge parter.

I dag er mere end 950 golfentusiaster medlem af Rold Skov Golfklub, der er placeret i midten af Danmarks smukkeste natur ved Rebild Bakker og Rold Skov. Med et ønske om at udvide medlemskredsen indgår klubben i et nyt partnerskab med marketinghuset Apropos Bureau.

Det vækker stor glæde hos bureauets direktør og indehaver, Lars Marco Andersen, der selv har en personlig historie med golfklubben:

Som tidligere juniorspiller i klubben er det en helt særlig følelse for mig at vende tilbage og give noget tilbage til det sted, der lærte mig glæden ved golf“, fortæller han.

Der hersker ingen tvivl om, at indehaveren er glad for at støtte op om hjerteklubben i Rold Skov, men at der naturligvis også er professionelle intentioner med partnerskabet:

For os handler det om at komme tættere på lokalområdet i Nordjylland, samtidig med at vi hjælper Rold Skov Golfklub med at få spredt deres budskab ud over lokale rammer”.

“Derudover vil vi også gerne vise, at vi er et aalborgensisk bureau, der dækker lokalsamfundet i hele Nordjylland“, uddyber Lars Marco Andersen.

Foruden at støtte op om golfklubben skal Apropos Bureau også hjælpe med at erhverve flere nye medlemmer til klubben. Derudover vil Lars Marco Andersen være at finde i klubbens erhvervsnetværk, som inkluderer lokale erhvervsdrivende fra området.

Om Rold Skov Golfklub

Rold Skov Golfklub er en af Nordjyllands førende golfklubber, kendt for sin 18-hullers golfbane i naturskønne omgivelser, attraktive medlemspriser og et godt fællesskab blandt medlemmerne.

Om Apropos Bureau

Apropos Bureau er et full-service marketinghus grundlagt i 2017, der specialiserer sig inden for Strategi & Identitet, Design & Kommunikation, Websites og Digital Marketing.

 

Relateret

Samarbejde med Aalborg Zoo

Ny aftale i hus mellem Aalborg Zoo og Apropos Bureau

Aalborg Zoo og Apropos Bureau fortsætter deres nære samarbejde med en ny aftale. Med aftalen forlænger marketinghuset deres rolle som platinambassadør ind i 2025.
AaB samarbejde - bred format

Tilbage på holdet: Apropos Bureau genforenes med AaB

Apropos Bureau genoptager relationen til AaB og tiltræder som Klub 9000-partner i hele Nordjyllands hold.
Eksport tilskud til SMV:Eksport virksomheder

Apropos Bureau hjælper danske virksomheder med eksport – giver tilskud til eksportvækst og implementeringsstøtte

Apropos Bureau ser frem til et stærkt samarbejde med AKKC og det omfattende erhvervsnetværk, som støtter kulturens vækst i Aalborg.