Google Preview – Test din meta-beskrivelse og sidetitel
Se, hvordan din meta-beskrivelse og sidetitel ser ud i Google
Indtast URL, meta-beskrivelse og sidetitel, og se et live preview af søgeresultatet på desktop og mobil.
Tip: Google bruger pixelbredde, ikke antal tegn, til at afkorte titler. Vi viser begge mål, så du kan sikre, at hele din tekst bliver vist i søgeresultatet.
Desktop preview
Mobil preview
Længde-tjek
Hurtig guide
Bemærk: Google kan til enhver tid omskrive din titel og meta-beskrivelse, hvis algoritmen vurderer, at en anden formulering matcher søgeforespørgslen bedre. Optimering er en hjælp - ikke en garanti.
Sådan bruger du vores SEO-værktøj
Du skal bruge vores SEO-værktøj, fordi din sidetitel og meta-beskrivelse er det første, dine kunder møder på Google. Hvis teksten bliver afkortet midt i en sætning, eller din Call-to-Action forsvinder, mister du klik. Vores værktøj viser dig det færdige resultat, før du lægger det online. Prøv dig frem med forskellige formuleringer, indtil du rammer den rette balance.
Følg disse tre trin for at bruge vores SEO-værktøj:
- Indtast din URL: Skriv eller indsæt adressen på den side, du vil teste.
- Udfyld sidetitel og meta-beskrivelse: Indsæt teksten præcis, som den står i dit CMS.
- Tilpas og optimer: Brug previewet og længde-tjekket til at justere teksten, så den hverken bliver afkortet eller spilder pladsen.
Hvad er en meta-beskrivelse?
Meta-beskrivelse er den korte tekst, der vises under titlen i søgeresultater (SERP). Den bør være mellem 140-155 tegn og har til formål at få brugeren til at klikke på din hjemmeside. En meta-beskrivelse påvirker ikke SEO direkte, men er afgørende for, hvilket søgeresultat brugerne klikker på.
4 tips til din meta-beskrivelse:
- Skriv 140-155 tegn: Hold dig inden for denne længde, så Google ikke klipper dit budskab midt i en sætning.
- Brug Call-to-Action (CTA): Inddrag aktive handlingsord som “find”, “se”, “test”, “læs” eller “prøv” for at give brugeren en klar grund til at klikke.
- Primære søgeord før første punktum: Placer dit primære søgeord tidligt og senest inden første punktum.
- Fokus på search intent: Giv et direkte svar på brugerens søgning og gør det klart, at du kan hjælpe dem.
Hvad er et title-tag?
Et title-tag kaldes også sidetitel, SEO-titel, meta-titel eller HTML. Det er den tekst, der vises som det blå klikbare link i søgeresultatet og i fanebladet i browseren. Dit title-tag er afgørende for SEO, da det fortæller søgemaskiner, hvad din side handler om. Det er også afgørende for brugernes klikrate (CTR), fordi det er den tekst, der er mest fremhævet i deres søgeresultater.
4 tips til dit title-tag
- Hold det under 60 tegn: Hold din titel under 60 tegn – og allerhelst mellem 45-55 tegn.
- Placer primært søgeord først i titlen: Placér dit primære søgeord som det allerførste i titlen for at optimere både din placering og klikrate (CTR).
- Skriv til mennesker og ikke robotter: Brug psykologiske hooks f.eks. lister (“7 måder at…”), årstal (“i 2026”) eller løfter om tid (“… på 5 minutter”), der fanger brugerens interesse.
- Undgå at genbruge dine title-tags: Sørg for, at hver side har sit eget title-tag, så du ikke forvirrer Google med sider, der kæmper om de samme søgeord.
Prøv andre gratis værktøjer
Udover Google Preview har vi hos Apropos Bureau udviklet en bred vifte af værktøjer, som du kan benytte gratis og uden begrænsninger. Vi har blandt andet værktøjer til generering af lorem ipsum-tekst, QR-koder og LIX-tal beregning til dine marketing-tekster.
Du finder alle vores gratis værktøjer her.