Skip to main content

Vi Elsker Nordjylland

klik på de enkelte byer og læs hvorfor.

Dit Marketing-Bureau i Nordjylland

Vi er et nordjysk Marketing-Bureau, som værner om vores hjemstavn. Vi elsker alle dele af Nordjylland med de mange inspirerende og forskellige områder. Det gælder bl.a.

Apropos Bureau har dog løst kundeopgaver i alle afkroge af Nordjylland. Fra det arkitektoniske og kulturelle Skagen – til den autentiske købmandsstad, Hobro. Med en adresse midt i Aalborg Midtby har vi udsigt til begge sider af Limfjorden og nyder, at vi hurtigt kan besøge alle de skønne nordjyder, som vi samarbejder med (se referencer).

Jovist giver det mening, at vi som Marketing-Bureau er vild med vores hjemsted. Det er dog ikke kun de fysiske rammer, som vi elsker. Nej, vi er mindst lige så begejstrede for den nordjyske mentalitet, hvilket også skinner igennem i vores egne værdier og forretningsgrundlag.

Nordjysk ærlighed – lige ud af landevejen

I Nordjylland siger vi tingene, som de er. Vi kalder en “spade for en spade”. Mere positivt kan man sige, at vi altid er 100% ærlige. Tingene er, som de ser ud. Der er ikke en masse skjulte hensigter – ingen dikkedarer. Det man ser, er det man får. Derfor vil vi nordjyder også altid se tingene med egne øjne, før vi tror på dem.

Den ærlighed har vi taget med i vores Marketing-Bureau. Det er måske nemt at sige, men det er sandt. Et godt eksempel herpå er vores ‘Apropos Forbrug’. Apropos Forbrug er en oversigt, som vi giver vores faste kunder. Heri kan kunden altid se:

“Hvem, der laver hvad, og hvor lang tid, det tager”

Intet er skjult. Det samme gælder hele idégrundlaget bag vores Eksterne Marketingafdeling. Løsningen bygger på, at kunden kun betaler for de ydelser og den pågældende tid, som kunden har brug for; intet mere – intet mindre. På den måde forekommer tingene, som de ser ud. Vi kører også uden bindinger på vores faste aftaler. Det betyder blandt andet, at vi altid skal top-præstere hver måned for at bibeholde vores kunder. Vi kan ikke hvile på laurbærerne. Endvidere betyder det også, at de mål, vi fremsætter, også er mål, som vi 100% mener er realistiske. For igen, kunden kan altid smutte, hvis vi ikke holder vores ord eller lever op til aftalte forventninger. Det er et pres, som vi glædeligt lever med, da vi selv mener, at nordjysk kærlighed består af nordjysk ærlighed.

Nordjysk samarbejde – personlige relationer

I Nordjylland kommer vi hinanden ved. Vi går op i den personlige relation og de personlige forbindelser.

Det samme gælder vores Marketing-Bureau. I Apropos Bureau vil vi overordnet helst betegnes som en marketingafdeling, da det emmer af den personlige tilknytning til hver eneste virksomhed. Vi ønsker ikke bare at være et quick-fix. Derimod ønsker vi at være en ekstra gren af virksomheden.

Hvordan bliver vi det? Det gør vi ved at være kundens samlede marketingafdeling, der løbende håndterer alt, der kommer ind. Vi rapporterer personligt om nye tiltag, resultater og muligheder, så alle er med på målet og midlet. På den måde bliver det et personligt, ærligt og jordnært samarbejde – et nordjysk samarbejde. For at gøre dialogen ekstra stærk starter vi også altid vores samarbejde med et fyldestgørende opstartsmøde, som vi betaler for. Vi mener, at en dybere forståelse af kundens DNA er en forudsætning for et stærkt og bæredygtigt samarbejde.

Nordjyske besparelser – “tid er penge”

Om vi vil det eller ej, så er vi bedre til at holde på vores penge i Nordjylland. Det er der bestemt heller ikke noget galt i. Det er derfor også én af de ting, vi har forsøgt at imødekomme gennem vores service. Med valgfrie ydelser i en valgfri tidsperiode kan kunderne selv bestemme pris og omfang. Vi kommer med anbefalinger, men ikke desto mindre er kunden altid ansvarlig for at definere eget budget og tidsforbrug.

Den samme økonomiske mentalitet har bestemt også indflydelse på andre aspekter. Mange nordjyder lever efter: Mindre snak → mere handling. Det kommer sig selvfølgelig også af, at ‘tid er penge’. Tiden skal ikke bruges på alt for meget udenomssnak, men på decideret handling. I vores Marketing-Bureau kommer dette især til udtryk i vores eksekverende tilgang. Strategier og planer er guld værd. Det er dog ikke altid, at små eller mellemstore virksomheder har kapacitet, økonomi og ressourcer til at udvikle en marketingstrategi fra top til tå, inden indsatsen påbegyndes. Det aspekt har vi indtænkt. I Apropos Bureau kan vi eksekvere med det samme (alt med måde), hvis kunden ønsker det. Vil man eksempelvis annoncere online, kan vi segmentere groft og derefter eksekvere på første del af annonceringen. Så bruger vi i stedet data fra annoncerne til løbende at optimere efterfølgende annoncer.

Vi elsker Nordjylland

Apropos Bureau elsker Nordjylland. Vi elsker områderne, menneskene og værdierne. Derfor er vi også stolte af at hjælpe nordjyske virksomheder med marketing.

Vi vil også hjertens gerne være din lokale marketingafdeling. Interesseret? Så kontakt os endelig. Du er også velkommen til at tjekke prisen, inden du ringer eller skriver … Apropos nordjyder!

6014 3127 Få et tilbud Få 50+ cases
nyt logo apropos bureau

Der er desværre lukket for ansøgning nu

Skriv din e-mail, og bliv kontaktet næste gang der bliver åbnet en pulje

nyt logo apropos bureau

Hvad skal vi hjælpe med?

Få et uforpligtende tilbud på skræddersyede marketingløsninger, der passer perfekt til dine behov.

Vi vender hurtigt tilbage på din forespørgsel.

✅ Ingen binding ✅ Fuld gennemsigtighed ✅ Tillid, troværdighed og ærlighed

nyt logo apropos bureau

Hvad skal vi hjælpe med?

Få et uforpligtende tilbud på skræddersyede marketingløsninger, der passer perfekt til dine behov.

Vi vender hurtigt tilbage på din forespørgsel.

✅ Ingen binding ✅ Fuld gennemsigtighed ✅ Tillid, troværdighed og ærlighed