Gratis kontrast-tjekker til tekst og baggrund
Tjek farvekombinationer med en kontrast-tjekker.
Vores kontrast-tjekker hjælper dig med at sikre god læsbarhed på din hjemmeside. Vælg tekst- og baggrundsfarve, og se om farvevalget består.
Tip: høj kontrast gør ikke bare designet tydeligere. Det gør også indholdet mere tilgængeligt for flere brugere – især på mobil, i stærkt lys og for personer med nedsat syn.
God kontrast gør din tekst lettere at læse – både på hjemmeside, i annoncer, i bannere og i grafik til sociale medier.
God kontrast gør en forskel
Kontrastforhold
Sådan finder du de rette kontrastfarver med værktøjet
Vælg først dine kontrastfarver til tekst og baggrund. Værktøjet beregner herefter kontrastforholdet og viser, om kombinationen overholder internationale standarder. Du får samtidig et preview af teksten i praksis, og hvis kontrasten er for lav, foreslår værktøjet alternative kontrastfarver for at sikre optimal læsbarhed.
Hvad er WCAG?
WCAG står for “Web Content Accessibility Guidelines” og er internationale standarder for webtilgængelighed, der sikrer, at digitalt indhold er tilgængeligt for mennesker med handicap. Vores kontrast-tjekker hjælper dig med at imødekomme de minimumskrav, WCAG har, for at sikre, at svagsynede eller farveblinde kan læse digitalt indhold.
WCAG er bygget op om fire grundlæggende principper, hvor krav til kontrast indgår under ‘Perceivable’:
- Perceivable: Indholdet skal kunne ses eller høres af alle brugere.
- Operable: Siden og navigationen skal være anvendelig.
- Understandable: Teksten og funktionerne skal være nemme at forstå for brugeren.
- Robust: Indholdet skal fungere på tværs af forskellige browsere og hjælpemidler.
Disse standarder fastsætter minimumskrav for kontrast, så indholdet er tilgængeligt for flest muligt brugere. Som udgangspunkt gælder følgende krav:
-
4.5:1 for almindelig tekst
-
3:1 for større tekst
-
7:1 for ekstra høj tilgængelighed.
Komplementærfarver og god kontrast
Komplementærfarver er ofte en del af designovervejelser. Æstetik er vigtigt, men det er mindst lige så vigtigt, at brugerne kan læse og forstå dit indhold. Mangler du dine farvekoder, kan du bruge vores gratis farvevælger til at generere en komplet farvepalette. Derefter kan du nemmere benytte vores kontrast-tjekker og finde de rette farver til tekst og baggrund på din hjemmeside.
Prøv andre gratis værktøjer
Vores kontrast-tjekker er en del af en bred palette af gratis værktøjer, som du frit kan benytte. Du finder et overblik over alle vores gratis værktøjer her.
Hvis du savner et værktøj i vores udvalg, er du velkommen til at skrive til os via vores kontaktformular eller ringe på 60143127.