Apropos Bureau styrker driften med ny bureauchef og ny kundeansvarlig

Apropos Bureau styrker den daglige drift og kundeoplevelsen med en ny rollefordeling i toppen af bureauet. Stefan Noe tiltræder som bureauchef, og Rikke Hald indtræder som kundeansvarlig og projektleder. Tiltaget kommer efter en markant stigning i kundetilgang de seneste 12–18 måneder, hvor bureauet samtidig har fået flere faste samarbejder og større volumen i leverancerne.

Når et bureau vokser, skal strukturen følge med. Derfor samler Apropos Bureau nu mere ansvar i den daglige ledelse og i projektstyringen, så kunderne oplever endnu mere fremdrift, tydelighed og ensartet kvalitet.

Mads Mathiasen, adm. direktør i Apropos Bureau, siger:

“Vi har fået flere faste samarbejder og mere volumen, og det kræver skærpede roller og processer, så vi kan fastholde og udbygge kvaliteten i vores arbejde og samtidig bevare nærheden til vores kunder.”

Stefan Noe tiltræder som Bureauchef

Stefan Noe har de seneste 20 måneder haft ansvaret for bureauets kreative afdeling. Nu får han det samlede ansvar for hele bureauets drift og daglige ledelse. Rollen skal give et mere samlet overblik, tydelig prioritering og kvalitetssikring i leverancer.

Stefan Noe siger:

“Jeg er stolt af at stå i spidsen for bureauets specialister. For mig er A-holdet kendetegnet ved at være et team, der arbejder mod samme mål og har det godt undervejs. Den kultur vil jeg holde fast i, mens vi bygger videre.”

Rikke Hald indsættes som Kundeansvarlig & Projektleder

Apropos Bureau styrker også kunderelationerne ved at have indsat Rikke Hald som Kundeansvarlig og Projektleder. Hun får en central rolle i at sikre struktur, fremdrift og leverancesikkerhed i projekter og samarbejder, så opgaver drives sikkert i mål med klare aftaler og løbende opfølgning.

Rikke Hald ønsker at skabe større tilgængelighed:

“Der er mange gode samarbejder i gang, og jeg glæder mig til at komme tæt på opgaverne og få samlet overblikket. Mit mål er, at kunderne kommer til at mærke større tilgængelighed gennem klare aftaler og løbende opfølgning.”

Mads Mathiasen afslutter:

“For kunderne betyder det her helt konkret mere ro, mere struktur og en stærkere leverance. Vi bygger en organisation, der kan håndtere mere, uden at kunderne mærker andet end bedre flow og endnu højere kvalitet.”

Relateret

Aalborg Zoo opruster marketingindsatsen med Apropos Bureau

Aalborg Zoo opruster marketingindsatsen med Apropos Bureau

Aalborg Zoo har indgået et nyt samarbejde med naboerne fra Apropos Bureau, der skal supplere dyrehavens eksisterende marketingafdeling.
Børsen Gazelle 2025

Nordjysk marketinghus i Gazelle-toppen: Kåret for tredje år i træk

Apropos Bureau er kåret til Børsen Gazelle 2025. Det er tredje år i træk, at det nordjyske marketinghus modtager en Børsen Gazelle. Det er en sjælden præstation, der markerer Apropos Bureaus fortsatte vækstrejse. Direktør Lars Marco Andersen ser den tredje Gazelle som en stor sejr og et symbol på, at de lykkes med deres strategi og vedholdende indsats.
test alt tekst

Apropos Bureau lancerer ny vækststrategi: Fordobling inden 2027

Apropos Bureau har lanceret Apropos Strategi 27 med målet om at fordoble omsætningen inden 2027. Strategien bygger på fire målsætninger, der skal styrke salg, effektivitet, kvalitet og trivsel i hele organisationen.