Google AdWords

AdWords er hoveddøren til dit digital hus! Du har sikkert hørt om AdWords tusinde gange nu, og det er stadig lige så fjernt og uforståeligt som første gang, du hørte om det.

Er AdWords en af de der døre, som simpelthen ikke vil åbne?

Vi i Apropos Bureau hjælper dig med at forstå, opsætte og bruge de efterhånden overdøvende og uomgængelige AdWords på Google – så døren til dit digitale hus bliver åbnet.

I første omgang vil vi starte med at indskyde, at AdWords faktisk har skiftet navnet til Google Ads.

Google Annoncering baner vejen til dit nye hus

Google annoncering er de links, du ser først, når du søger på Google. Det er de links, hvor der er et lille ”annoncemærkat” nedenunder. Ikke desto mindre trykker vi alligevel oftest på disse annoncer, da de passer som fod i hose på det, vi har søgt på. Google annoncering er også de annoncer som fremkommer, når du søger efter noget bestemt i ”shopping”. Sidst men ikke mindst, kan AdWords (Google Ads) også være de annoncer, du møder på andre hjemmesider, som i så fald er tilkoblet til Google.

Forestil dig, at du lige har fået nyt hus (hjemmeside) og skal have kunder til at besøge dig. AdWords er i så fald døren og dørene til dit nye hus, som folk lægger mærke til, fordi din dør eftergiver præcis det, de leder efter. Sælger du keramik, kan det være en god idé at have et skilt af håndlavet keramik på din dør. Det vil sige, at hvis du sælger håndlavet keramik, kan det søgeord, du betaler for, være ”håndlavet keramik i Aalborg”. På den måde vil alle der søger på noget a la sætningen finde frem til din dør fremfor andres.

Med Google AdWords betaler du en pris pr. person, der åbner præcis din dør – dit søgeord. Du bestemmer selv, hvor meget du vil betale, og så vurderer Google, hvor mange gange, det så er muligt at holde ”åbent hus” for dit brand.

Spring over metaforene og se den konkrete ydelse lige her. På siden beskriver vi, hvordan vi helt konkret hjælper med online annoncering.

Vi hjælper med dine annoncer på Google, så du får de rigtige besøgende ind ad døren

Det er relativt nemt at oprette annoncer på Google, men det er svært at få den rigtige mængde og de rigtige besøgende ind ad din dør, og det er her Apropos Bureau kan hjælpe.

Det er simpelthen for dyrt at holde ”åbent hus”, hvis ingen kommer.

Du skal have de rigtige gæster på besøg. Det handler blandt andet om, at have mange døre – men samtidig at gøre det klart, hvilken dør der er din hoveddør. For at tage det lidt væk fra metaforen, handler det altså om at have flere søgeord, men også en hovedsætning eller ord, som stemmer overens med det, du udbyder. En dør, der skilter forkert, opnår kun, at lukker døren med det samme igen.

I Apropos Bureau kan vi hjælpe dig med at designe og vælge de rigtige døre, der er inviterende for de rigtige gæster. Dørene skal være relevante, da det er deres relevans, Google vurderer din dør ud fra. Hvis du ikke vil betale for den dyreste dør på markedet, handler det om at finde en, som er mindre, men som adskiller sig fra de andre.

Det smarte er, at du med annoncer på Google også får indsigt i, hvem du har haft på besøg. På den måde kan den data bruges til at vurdere og optimere de kommende døre.

Google Display kan rette dine annoncer mod kundens adfærd

Google Display er Googles visuelle annonceringsværktøj, hvor du selv kan bestemme formatet på dine annoncer såvel som adresseringen af samme. Ud fra emner, nøgleord eller placering, kan du åbne din dør for kunder på det helt rigtige sted og tidspunkt.

Google Display fås i flere formater, så billedet passer til både Google og andre websites. Google Display ser simpelt ud, men kan stadig være langhåret at komme i gang med. Vi i Apropos Bureau har til gengæld brugt meget tid på at forfine teknikken og vores kompetencer, hvorfor vi ved, hvordan vi retter de perfekte annoncer mod din målgruppe.

Lavpraktisk designer vi selvfølgelig også dine annoncer, så de stemmer overens med Google Display-formatet.

SEO og AdWords går bedst hånd i hånd

Forskellen på SEO og AdWords kan give udbytte i din markedsføring.

Apropos Bureau er eksperter i SEO og vil helt klart anbefale, at du drager nytte af samme, når du anvender Google AdWords.

Glasdøren – AdWords (Ads)

AdWords er din transparente glasdør, som opsættes fra dag-til-dag og medfører, at gæster hurtigt og effektivt kan se, hvad der gemmer sig på den anden side. Til gengæld er det også dyrere at blive ved med at få pudset glasset, omend gevinsten kan være det hele værd.

Trædøren – SEO

SEO er din massive trædør, som åbner indefra og ud. Du bygger selv døren, hvorfor den ikke koster noget – til gengæld tager den tid at bygge. Når den så er bygget, er den også holdbar. Med dit håndværk viser du gæsterne lige præcis, hvem du er – hvilket giver dem lyst til træde ind.

“Resultatet af SEO er de links, som du finder under de betalte annoncer og som via bl.a. relevant indhold på din hjemmeside, får dig højt op i Google-søgningerne”

TRÆDØR MED GLASRUDER – SEO KOMBINERET MED ADWORDS (ADS)

Bruger du SEO og AdWords (Google Ads) sammen, får du en trædør med glasruder. Glasruden gør, at gæsterne hurtigt ser dit indhold og trærammen medfører, at din dør massivt bliver stående og stadig står forrest mellem andre døre, selvom din rude ikke bliver pudset.

Apropos håndværk

Lige meget hvilken dør, du ønsker, kan vi i Apropos Bureau hjælpe dig med at finde det rigtige materiale og bygge en dør, ud fra dine præmisser.

Vi er selv tilhængere af, at det er samme håndværker og arkitekt, som står for hele huset, så der ikke kommer modstridende udtryk. Derfor vil vi hjertens gerne være din faste marketingafdeling.

Kontakt os og få en fleksibel digital håndværker som ved, hvordan et godt håndværk ser ud. Vi er hurtigreagerende og menneskelige i prisen.

Nu du er nået hertil – så er der måske andre produkter, du kunne være interesseret i at læse mere om? Andre har bl.a. været interesseret i: Søgemaskineoptimering, Søgeordsanalyse, Facebook Annoncering og Online Markedsføring.

Hvis du vil tilbage til produktoversigten, kan du se alle produkterne her.

Vil du vide mere?
Kontakt os i dag

Lars Marco Andersen

Udviklingsdirektør