Få valuta for dine annoncekroner

Jens-online ads

– af Jens Ulsøe | Digital Marketing-Specialist

Det er ikke nogen hemmelighed, at de kommende måneder – oktober, november og december – er højdespringerne, når det gælder antal gennemførte ordrer på internettet.

Historisk har disse måneder ofte stået for størstedelen af den årlige omsætning for danske webshops, hvilket kan ses på fordelingen af den samlede mængde ordrer placeret gennem dansk E-handel. Månederne fra oktober-december udgjorde over 40% af den totale online ordremængde for året i både 2020 og 2021. Grunden til at der er mange ordrer i disse måneder skyldes blandt andet mærkedage som Black Month/Week/Friday og selvfølgelig julehandlen. Generelt går vi en tid i møde, hvor pengene sidder løst på den danske forbruger, og de kommende måneder bliver som vanligt de absolut vigtigste måneder for alle danske webshops.

shipmondo-billede

(Billedets kilde: https://shipmondo.com/dk/blog/dansk-e-handel-2020/)

E-handel er steget med 18% sidste år

Her hos Apropos Bureau er vi overbeviste om, at vigtigheden af netop disse måneder kun bliver mere afgørende år for år. På trods af at Corona-pandemien til dagligdag fylder mindre for den danske forbruger, boomer dansk E-handel stadig derudaf. Tal fra E-handelsanalysen, Dansk Erhverv, viser, at de danske forbrugere i 2021 brugte for knap 182 mia. kroner på E-handel – en stigning på 18% sammenlignet med 2020. Samtidig viser en undersøgelse fra 2021, at hver femte dansker forventer at handle mere på nettet i 2022 i forhold til 2021. Noget kan dermed tyde på, at den danske E-handel fortsætter sin udvikling på trods af, at Corona-pandemien er ved vejs ende – som tilbage i sin tid satte skub i det samlede mængde ordre bestilt på internettet.

Auktionshuset åbner: Hvem byder højest?

Den faktiske udvikling af den danske E-handel kan vi her på bureauet kun gisne om, men én ting er vi dog helt sikre på. Både antallet af annoncører og intensiteten af deres annoncering vil stige i månederne fra oktober til december, så forbrugerens interesse kan fanges i denne periode, hvor pengene ofte sidder lidt mere løst. Og mere konkurrence betyder højere priser for annoncering. Det fungerer nemlig sådan, at de forskellige annonceringsplatforme kan sammenlignes med et auktionshus. Højeste bud vinder eksponeringen. Det vil sige, at desto flere virksomheder, der er om buddet, desto dyrere vil det være at annoncere på medier som:

  • Facebook
  • Instagram
  • Google
  • LinkedIn

Vi går dermed den tid i møde, hvor CPM-priserne (prisen pr. 1.000 eksponeringer) formodentligt vil ramme sit højeste niveau på året, og hvor budgettet ikke længere kan række ud til så mange potentielle kunder som normalt. Samtidig kan et muligt folketingsvalg også have konsekvenser for CPM-priserne, da mange politikere vil begynde at annoncere på eksempelvis Facebook og Instagram, hvis der bliver udskrevet valg i perioden mellem oktober-december.

Får du nok ud af dine annoncekroner?

Det er derfor altafgørende, at du bruger budgettet rigtigt, så du rammer de rigtige personer, med det rette budskab, på det rigtige tidspunkt. Således kan du undgå at spilde dyrebare annoncekroner i de vigtigste måneder på året.

Apropos tips:

Et godt tip kan være at intensivere indsatsen med indsamling af primære kundedata allerede i dag (september). Dette kan eksempelvis være at udvide e-mail-kundelisten, sådan at du opbygger en base af varme leads i løbet af september og oktober, som du kan “angribe” i de vigtige november og december måneder.

Generelt kan der være store fordele i at prioritere og indskrænke i dine primære målgrupper (website-besøgende eller kundelister) for således at sikre at eventuelle kolde leads, i dine primære målgrupper, ikke tager budgettet.

Her er et par konkrete tips til at intensivere indsatsen forud for november og december:

  • Tilbyd gratis fragt eller en anden form for giveaways

Tilbyde gratis fragt, eller anden form for giveaway, til nye kunder, som tilmelder sig nyhedsbrevet i september for på den måde at få en liste med kunder, som er interesseret i dine produkter her-og-nu.

  • Lav en “gylden” målgruppe

Opret en gylden målgruppe op mod november og december, som består af varme kundeemner og/eller de kunder, som har genereret højest værdi i løbet af året. Annoncer derefter mod denne målgruppe.

  • Opret kopi-målgrupper

Ydermere kan man med fordel lave kopi-målgrupper, hvilket er målgrupper, som inkluderer personer, der minder om din primære målgruppe (førnævnte gyldne målgruppe).

Der er selvfølgelig også mange andre måder, hvorpå at du kan sikre, at dine annoncekroner bliver udnyttet til fulde.

Vil du have rådgivning eller konkret hjælp til annoncering?
Kontakt Apropos Bureau.

Relateret