Gratis AI-mærkningsstjekker

AI-mærkningstjekker til billeder

Upload et billede og få et hurtigt tjek af metadata, Content Credentials og mulige AI-spor. Svar derefter på få spørgsmål om billedets indhold og brug.

Analysen sker direkte i din browser. Billedet uploades ikke til Apropos Bureau og gemmes ikke af værktøjet. Værktøjet kan ikke bevise, om et billede er AI-genereret eller ej, fordi metadata og Content Credentials kan være fjernet eller mangle.

Værktøjet giver generel vejledning med udgangspunkt i EU's AI-forordning og Kommissionens retningslinjer om artikel 50. Det er ikke juridisk rådgivning.

Skal AI-genererede billeder mærkes?

Et AI-genereret billede skal mærkes, når det ligner virkeligheden, kan forveksles med en ægte optagelse og bruges professionelt. Fra 2. august 2026 gælder nye transparenskrav i EU’s regler, som kræver, at virksomheder og andre professionelle brugere i visse tilfælde oplyser, når billeder, video eller lyd er skabt eller manipuleret med AI.

Det betyder dog ikke, at alle billeder lavet med AI automatisk skal have et synligt AI-mærke, og der kan også være forskel på, hvordan forskellige billeder skal mærkes. Vores AI-mærkningstjekker hjælper dig med at gennemgå billedet og dets anvendelse, så du lettere kan vurdere, hvilke regler der er relevante. 

Hvad siger AI-forordningen om billeder?

AI-forordningen er en EU-forordning, som regulerer brugen af kunstig intelligens. Artikel 50 kræver, at virksomheder i visse tilfælde mærker billeder, video og lyd, der er skabt eller manipuleret med AI. Artikel 50 gælder fra den 2. august 2026, og Digitaliseringsstyrelsen håndhæver den i Danmark. 

Forordningen kræver ikke, at alle billeder lavet med AI skal mærkes. Kravet handler om indhold, der kan forveksles med ægte indhold. Det vil sige genereret eller manipuleret indhold, der ligner eksisterende personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder og fejlagtigt kan fremstå autentisk eller sandt.

Indhold skabt før den 2. august 2026 skal som udgangspunkt ikke mærkes med tilbagevirkende kraft. Du kan læse mere om reglerne i vores gennemgang af de nye EU-krav til AI i markedsføring.

Hvem er omfattet af EU AI Act?

EU AI Act omfatter både udbydere af AI-systemer og de virksomheder og professionelle brugere, der anvender AI. En virksomhed, der bruger et AI-genereret billede i en annonce, er derfor omfattet. Udbyderen skal gøre outputtet maskinlæsbart, mens virksomheden skal oplyse, når indholdet er en deepfake.

Det er billedets karakter og brug, ikke værktøjet, der afgør, om et billede skal mærkes. Et billede fra ChatGPT, Midjourney, Adobe Firefly, Gemini eller Stable Diffusion skal mærkes, hvis det er en deepfake og bruges professionelt. Ansvaret ligger hos virksomheden, også når et bureau eller en freelancer laver indholdet.

Hvad er deepfake?

En deepfake er ifølge EU’s regler om kunstig intelligens betegnelsen for et AI-genereret eller manipuleret billede, som ligner noget virkeligt og kan få modtageren til at tro, at indholdet er ægte. Begrebet dækker også lyd og video. Et fotorealistisk billede af en person, en bygning eller en begivenhed kan derfor være en deepfake.

Kommissionens retningslinjer ser på ligheden med virkeligheden, budskabet, sammenhængen og publikums forventninger. Du kan bruge disse spørgsmål som første et tjek af, om dit billede er en deepfake: 

 

  1. Ligner billedet en rigtig person, genstand, bygning eller begivenhed?
  2. Kan en modtager tro, at billedet er en ægte optagelse?
  3. Bruger du billedet professionelt, for eksempel i en annonce?
 

Svarer du ja til alle tre, er mærkning sandsynligvis relevant. Kunstneriske, kreative og satiriske værker følger andre regler, så mærkningen kan laves på en måde, der ikke ødelægger værket.

Hvordan skal et AI-genereret billede mærkes?

En mærkning af et AI-genereret billede er en synlig oplysning, som fortæller modtageren, at billedet er skabt eller redigeret med AI og skjulte metadata i filen er ikke nok. EU-Kommissionens vejledning siger, at oplysningen skal være klar, forståelig og synlig for mennesker uden tekniske værktøjer. 

I Kommissionens frivillige Code of Practice findes tre gratis ikoner, der kan anvendes til mærkning: 

  1. AI: Bruges, når AI har været involveret, uden at graden er specificeret.
  2. AI GENERATED: Bruges, når billedet er fuldt skabt af AI.
  3. AI MODIFIED: Bruges, når et menneskeskabt billede er ændret med AI.
 

Teksten i ikonerne er på engelsk, så skriv gerne en kort forklaring på dansk ved siden af. Vi kommer med bud på, hvordan du kan mærke dit indhold i vores værktøj øverst på siden. 

Kan man se i en billedfil, om den er lavet med AI?

Nogle AI-værktøjer og billedprogrammer gemmer oplysninger om billedets oprindelse direkte i filen. Det kan blandt andet være metadata eller Content Credentials, som bygger på C2PA-teknologi. AI-forordningen indeholder også krav til udbydere af generative AI-systemer om maskinlæsbar mærkning, der gør det muligt at identificere output som AI-genereret eller AI-manipuleret. 

Men fraværet af sådanne oplysninger er ikke et bevis for, at et billede ikke er lavet med AI. Metadata kan eksempelvis forsvinde, når en fil eksporteres, konverteres eller behandles af andre tjenester.

Derfor kombinerer vores AI-mærkningstjekker et teknisk tjek af billedfilen med spørgsmål om, hvordan billedet er fremstillet, hvad det forestiller, og hvordan det skal anvendes.

Prøv andre gratis marketingværktøjer​

Hos Apropos Bureau har vi udviklet en række gratis værktøjer, som du frit kan bruge i dit daglige arbejde. De er lavet for at gøre marketing lidt mere enkelt og omfatter blandt andet værktøjer til konkurrentanalyse og til at bygge kampagnelinks.

Savner du et værktøj i vores udvalg? Kontakt os endelig, så ser vores webudviklere gerne på, om vi kan udvikle det.