LIX-beregner – Test din teksts læsbarhed
Mål din teksts læsbarhed med vores LIX-beregner
Indsæt din tekst herunder, og se din LIX-score samt en læsbarhedsanalyse med det samme.
Tip: Indsæt mindst 100 ord for et retvisende resultat. LIX beregnes som gennemsnitlig sætningslængde plus andelen af lange ord (mere end 6 bogstaver).
LIX-tal
Statistik
LIX-skala
Hurtig guide
LIX er udviklet til danske og svenske tekster og siger noget om kompleksiteten — ikke kvaliteten. Skriv altid med din målgruppe i tankerne.
Sådan bruger du vores LIX-beregner
Skriv eller indsæt din tekst i vores LIX-beregner, og få statistik med det samme. Følg disse tre trin for at analysere din tekst:
- Indsæt din tekst: Skriv eller indsæt din tekst i feltet. Det kan være alt inden for tekstforfatning – fra nyhedsbreve og SoMe-opslag til hjemmesidetekster og pressemeddelelser.
- Aflæs din score: LIX-score og statistik beregnes automatisk, så snart du har indsat din tekst.
- Tilpas og forbedr: Brug indsigten til at forkorte lange sætninger eller erstatte lange ord, så teksten matcher din målgruppe.
Hvad er LIX-tal?
LIX står for læsbarhedsindeks og er et udregnet tal, der måler, hvor svær en tekst er at læse. LIX er udviklet specifikt til danske og svenske tekster og kombinerer to faktorer: den gennemsnitlige sætningslængde og andelen af lange ord (mere end seks bogstaver).
Formel: LIX = (antal ord / antal punktummer) + (lange ord × 100 / antal ord)
Et lavt LIX-tal betyder en let tekst, mens et højt LIX-tal betyder en svær tekst. Tekster på sociale medier og annoncer lander typisk i intervallet 25–35, mens hjemmesidetekster og nyhedsbreve ofte ligger omkring 35–45. Faglitteratur og lovtekster rammer typisk 55 og opefter.
5 tips til et lavere LIX-tal:
- Skær ned på sætningslængden: Del lange sætninger op i to.
- Brug korte ord: Erstat lange ord (over seks bogstaver) med kortere alternativer.
- Skriv aktivt: Aktiv form er kortere og lettere at læse end passiv.
- Drop fyldord: Ord som “egentlig”, “faktisk” og “decideret” tilføjer længde uden at tilføje indhold.
- Læs teksten højt: Hvis du skal trække vejret midt i en sætning, er den for lang.
Hvorfor bruge en LIX-skala?
LIX-skalaen er en standardiseret inddeling, der viser, hvor let eller svær en tekst er at læse. Skalaen er opbygget af 5 niveauer – jo højere et tal, desto sværere er teksten at læse. Niveauerne spænder fra meget let (under 25) til meget svær (over 55).
Lix-skala niveauer:
- Under 25: Letlæst
- 25–34: Let
- 35–44: Middel
- 45–54: Svær
- 55+: Meget svær
Når du bruger vores LIX-beregner, kan du målrette din kommunikation, så den rammer den rigtige målgruppe. LIX-skalaen er din garanti for, at du ikke taler hen over hovedet på dine modtagere – eller taler ned til dem. Hvis din tekst er for svær, står læseren af eller overser vigtige pointer. Er den omvendt for let, kan den opfattes som useriøs.
Prøv andre gratis værktøjer
Udover denne LIX-beregner har vi hos Apropos Bureau udviklet en række værktøjer, som du kan benytte gratis og uden begrænsninger. Vi har blandt andet værktøjer til at beregne nøgletal som ROI og ROAS og til hastighedstjek af din hjemmeside.
Du finder alle vores gratis værktøjer her.