Nordjysk marketinghus er kåret som Børsen Gazelle for andet år i træk

børsen gazelle 2024

Apropos Bureau har igen gjort sig bemærket på den danske erhvervsscene. Som Børsen Gazelle 2024 kan marketinghuset nu kalde sig for dobbelt Gazelle-indehavere. En anerkendelse, der ifølge direktøren bekræfter det solide fundament, som bureauet er bygget på.

Børsen har netop løftet sløret for årets Gazelle-virksomheder for 2024 – en liste, der hylder Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Blandt de udvalgte finder man igen Apropos Bureau, og det er noget, der passer bureauet særdeles godt:

“Det er en stor bedrift at modtage Gazellen for andet år i træk, da det er endnu sværere at opnå anden gang. Gazellen betyder meget for mig (…) At vi kan gøre det igen, viser, at der ikke bare var tale om en enlig svale”, fortæller direktør Mads Mathiasen stolt om bureauets anden Gazelle.

Ifølge direktøren skyldes bureauets vækst ikke kun deres stigende antal kunder, men også det stærke fundament, der bygger på ærlighed, gennemsigtighed og stærke personlige kunderelationer.

“Vi har haft et fundament, der har været i orden fra starten, og det er det samme, som kunderne køber ind på i dag. Vi har stadigvæk den samme tilgang til marketing, som vi har haft hele vejen igennem”, forklarer Mads Mathiasen og henviser til bureauets vedvarende fokus på relationsbaserede samarbejder.

Han understreger yderligere, at væksten også i høj grad handler om at opbygge og fastholde et dygtigt team, der kan leverer de resultater, som kunderne efterspørger:

Vækst kan ikke skabes uden dygtige medarbejdere. Hvis ikke du har dygtige folk, kan du ikke lave gode resultater for kunderne. Vi har heldigvis rigtig gode og dygtige specialister hos Apropos Bureau.

Med et solidt fundament at bygge videre på, ser Apropos Bureau nu frem til at udvide både deres kundebase og medarbejderstab i de kommende år:

Vores mål er at fortsætte med at vokse, så vi kan hjælpe endnu flere virksomheder med at realisere deres potentiale gennem effektiv markedsføring. Det er den rejse, vi er på, og som vi er stolte af at fortsætte”, fastslår Mads Mathiasen.

Gazellen bliver officielt uddelt den 19. november i Musikkens Hus i Aalborg, hvor Børsen vil hylde alle årets Gazelle-virksomheder fra Nordjylland.

Julie og Emma arbejder sammen om tekst

Relateret

Aalborg Zoo opruster marketingindsatsen med Apropos Bureau

Aalborg Zoo opruster marketingindsatsen med Apropos Bureau

Aalborg Zoo har indgået et nyt samarbejde med naboerne fra Apropos Bureau, der skal supplere dyrehavens eksisterende marketingafdeling.
Ny bureauchef og kundeansvarlig

Apropos Bureau styrker driften med ny bureauchef og ny kundeansvarlig

Når et bureau vokser, skal strukturen følge med. Derfor samler Apropos Bureau nu mere ansvar i den daglige ledelse og i projektstyringen, så kunderne oplever endnu mere fremdrift, tydelighed og ensartet kvalitet.
Børsen Gazelle 2025

Nordjysk marketinghus i Gazelle-toppen: Kåret for tredje år i træk

Apropos Bureau er kåret til Børsen Gazelle 2025. Det er tredje år i træk, at det nordjyske marketinghus modtager en Børsen Gazelle. Det er en sjælden præstation, der markerer Apropos Bureaus fortsatte vækstrejse. Direktør Lars Marco Andersen ser den tredje Gazelle som en stor sejr og et symbol på, at de lykkes med deres strategi og vedholdende indsats.