Aalborg Kongres & Kultur Center byder naboerne fra Apropos Bureau velkommen som erhvervspartner

Apropos Bureau har indgået et nyt partnerskab med Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) som erhvervspartner. Partnerskabet understreger Apropos Bureaus engagement i at støtte den lokale kultur og sætte bæredygtighed på agendaen. AKKC er kendt som frontløber indenfor bæredygtig udvikling og grøn omstilling, senest med afholdelsen af den banebrydende NET ZERO-konference i oktober 2024.

Apropos Bureau ser frem til et stærkt samarbejde med AKKC og det omfattende erhvervsnetværk, som støtter kulturens vækst i Aalborg.

Lars Marco Andersen, udviklingsdirektør hos Apropos Bureau, udtaler om samarbejdet:

“”At indgå som erhvervspartner hos vores naboer på Vesterbro, AKKC, betyder for os, at vi kan medvirke til at støtte kulturen i Aalborg og give noget tilbage til lokalmiljøet. Vi ser frem til at bidrage til det stærke erhvervsnetværk omkring AKKC og give vores medarbejdere muligheden for at få en tættere relation til kulturen i Aalborg.”

AKKC’s fokus på bæredygtighed har været afgørende for partnerskabet. Centret arbejder målrettet med at fremme grønne initiativer og har en dedikeret afdeling med fem medarbejdere, der har bidraget til at vinde “Årets Bæredygtighedspris” ved Aalborg Awards 2023.

Simon Vangsgaard Jensen, sponsor manager hos AKKC, tilføjer:

“Vi er meget glade for at byde Apropos Bureau velkommen som erhvervspartner i AKKC. Apropos Bureau er i fuld gang med at cementere sig som en stærk ambassadør for Aalborg – ikke kun gennem deres arbejde med marketing, men også med et værdigrundlag, der afspejler det bedste ved byen. Vi ser frem til et langvarigt og værdiskabende samarbejde.”

Apropos Bureau glæder sig over muligheden for at støtte kulturen i Aalborg, samtidig med at de styrker relationerne til det lokale erhvervsliv. Som en del af partnerskabet vil bureauet også deltage i eksklusive arrangementer og give deres medarbejdere unikke oplevelser i AKKC.

Om Apropos Bureau

Apropos Bureau er et full-service marketinghus grundlagt i 2017, specialiseret i strategi & identitet, design & kommunikation, websites og digital marketing.

Relateret

Rold Skov Golfklub

Historisk aftale: Apropos Bureau skal løfte Rold Skov Golfklub

Rold Skov Golfklub og Apropos Bureau indgår i en treårig samarbejdsaftale, der skal styrke golfklubbens markedsføring.
Curanet samarbejde

Apropos Bureau indgår samarbejde med Curanet

Det nordjyske marketinghus styrker sit digitale setup og bliver officiel partner hos Curanet.
Skibbrogade

Apropos Bureau flytter: “Det bliver større, bedre og vildere”

Aalborg Zoo har indgået et nyt samarbejde med naboerne fra Apropos Bureau, der skal supplere dyrehavens eksisterende marketingafdeling.