Ny aftale i hus mellem Aalborg Zoo og Apropos Bureau

Samarbejde med Aalborg Zoo

Aalborg Zoo og Apropos Bureau fortsætter deres nære samarbejde med en ny aftale. Med aftalen forlænger marketinghuset deres rolle som platinambassadør ind i 2025.

Apropos Bureau har netop givet håndslag på endnu et år sammen med Aalborg Zoo. Marketingshuset har fundet sig godt til rette i flokken og fortsætter som platinambassadør i dyrehaven.

Vi er blevet taget rigtig godt imod af alle samarbejdspartnere og ikke mindst Jens Nygaard Larsen (Salgs- og Partneransvarlig i Aalborg Zoo, red.). Vores samarbejde har både været personligt berigende og fagligt givende, så det var derfor helt naturligt for os at fortsætte samarbejdet ind i 2025,” fortæller Mads Mathiasen, der er direktør hos Apropos Bureau.

Glæden over forlængelsen er også gensidig hos Aalborg Zoo, der ser stor værdi i samarbejdet:

Apropos Bureau er blevet en ven af haven. De har besøgt os flere gange til både vores netværks- og ambassadørarrangementer, og de er altid super engagerede i fællesskabet. Det ser vi som en kæmpe styrke, og derfor er vi også glade for, at de fortsætter samarbejdet,” siger Jens Nygaard Larsen.

Begge parter ser frem til et nyt år, hvor Aalborg Zoo har en masse på programmet, og Apropos Bureau blandt andet kan glæde sig til at blive ambassadør for ét dyr i haven.

Vi er super spændte på at se, hvilket dyr vi ender med at få som maskot. Hele A-holdet skal selvfølgelig ud og se det engang, når skiltet er på plads,” slutter Mads Mathiasen.

Med titlen som ambassadør får Apropos Bureau deres helt egen plads i haven, hvor deres udvalgte dyreskilt fremover vil pryde ét af havens anlæg.

Aalborg Zoo - abe

Relateret

Rold Skov Golfklub

Historisk aftale: Apropos Bureau skal løfte Rold Skov Golfklub

Rold Skov Golfklub og Apropos Bureau indgår i en treårig samarbejdsaftale, der skal styrke golfklubbens markedsføring.
Curanet samarbejde

Apropos Bureau indgår samarbejde med Curanet

Det nordjyske marketinghus styrker sit digitale setup og bliver officiel partner hos Curanet.
Skibbrogade

Apropos Bureau flytter: “Det bliver større, bedre og vildere”

Aalborg Zoo har indgået et nyt samarbejde med naboerne fra Apropos Bureau, der skal supplere dyrehavens eksisterende marketingafdeling.