Nyt makkerpar i Aalborg: Bureau og trykkeri indgår aftale

Budolfi Grafisk
Henrik Thomsen (tv.) og Stefan Noe (th.) har fundet fælles fodslag i et nyt lokalt samarbejde mellem Budolfi Grafisk og Apropos Bureau.

To aalborgensiske virksomheder rykker tættere sammen for at få bedre tryksager ud af stærkere designs.

Apropos Bureau og Budolfi Grafisk har indgået et samarbejde i begyndelsen af 2025, der skal binde grafisk design og tryk tættere sammen og løfte kvaliteten og slutproduktet for kunden.

Vi har længe haft et ønske om at finde en samarbejdspartner i lokalområdet, hvor vi kender folkene bag og kan stå inde for det arbejde, vi sender videre til vores kunder. Samarbejdet med Budolfi Grafisk giver os netop den tryghed – og samtidig en mulighed for at styrke vores lokale forankring,” siger Stefan Noe, Kreativ Chef hos Apropos Bureau.

Aftalen betyder i korte træk, at Budolfi Grafisk fremover vil levere de trykpriser og -løsninger, Apropos Bureau tilbyder kunderne. Det giver mulighed for faglig sparring tidligt i processen, inden tilbuddet bliver givet.

Hos Budolfi Grafisk ser man en værdi i muligheden for at komme tidligere med på kunderejsen:

Vi ser det ikke som et klassisk leverandørforhold. Vi vil gerne tidligere ind i processen, så vi kan rådgive og optimere både teknisk og visuelt. Vi vil være en aktiv samarbejdspartner, der er med til at sikre det bedste slutprodukt,” siger Henrik Thomsen, Direktør i Budolfi Grafisk.

For Apropos Bureau handler samarbejdet netop om at kunne skabe bedre resultater for kunderne og samtidig have en faglig partner i ryggen, der sørger for, at slutproduktet lever op til intentionen i designet.

Det er en stor sikkerhed for os at vide, at det, vi designer for vores kunder, også står skarpt i tryk,” tilføjer Stefan Noe.

Samarbejdet er allerede i gang, og virksomhederne ser det som et langsigtet partnerskab med ansvarlige valg som en integreret del af samarbejdet.

Når vi vælger en lokal partner, handler det ikke kun om nærhed og relation. Det betyder også, at vi reducerer transport og har bedre indsigt i hele produktionsprocessen

Det er et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning,” fortæller Stefan Noe.

De nye samarbejdspartnere ser aftalen som en praktisk fordel i hverdagen. Tættere samarbejde gør det nemmere at holde sammenhæng mellem design og tryk – og kunderne slipper for at koordinere det hele selv.

Om Budolfi Grafisk

Budolfi Grafisk leverer højkvalitetsprodukter inden for bl.a. tryk, print, storformat, skilte, outdoor, merchandise og specialopgaver til det danske og internationale marked.

Relateret

Samarbejde med Aalborg Zoo

Ny aftale i hus mellem Aalborg Zoo og Apropos Bureau

Aalborg Zoo og Apropos Bureau fortsætter deres nære samarbejde med en ny aftale. Med aftalen forlænger marketinghuset deres rolle som platinambassadør ind i 2025.
Rold Skov Golfklub

Nyt partnerskab skal tiltrække flere medlemmer til Rold Skov Golfklub

Rold Skov Golfklub indgår i et partnerskab med Apropos Bureau, der har til formål at forene kompetencer og netværk til fordel for begge parter.
AaB samarbejde - bred format

Tilbage på holdet: Apropos Bureau genforenes med AaB

Apropos Bureau genoptager relationen til AaB og tiltræder som Klub 9000-partner i hele Nordjyllands hold.