I en tid, hvor virksomhederne bevæger sig fra den velkendte fysiske butik til også at sælge via en online
platform, er det vigtigt, at et reklamebureau taler et sprog, som gør det gennemskueligt for deres kunder at
forstå, hvad det reelt er for ydelser, de køber. Det mener Mads Mathiasen, som er stifter og kreativ direktør i
det nystartede Apropos Bureau.
Nyt reklamebureau i Aalborg udfordrer de etablerede i branchen og har fokus på at kommunikere i øjenhøjde med deres kunder
Der er ingen tvivl, når jeg taler med beslutningstagerne i de virksomheder, jeg samarbejder med. Mange har
ikke indsigt i, hvad Content Marketing, SoMe, Influencer Marketing osv. egentlig betyder, og de føler sig blæst
bagover af de smarte og uigennemskuelige begreber inden for markedsføring. Jeg oplever, at der er et stort
behov for relevant, transparent dialog mellem reklamebureauet og beslutningstageren. Kort sagt: At der
kommunikeres i øjenhøjde, udtaler Mads Mathiasen.
FYSISK REKLAME I SYNERGI MED ONLINE MARKEDSFØRING
På trods af den stigende digitalisering, er fysisk reklame i form af skilte, flyers, annoncer osv. stadig aktuelt.
Brancheanalyser af reklamebranchen viser, at kerneproduktet hos mange bureauer i højere grad er blevet
applikationer, søgemaskineoptimering og hjemmesideudvikling. Fokus er overvejende på de spændende
muligheder, der er opstået inden for online handel de senere år. Men mange af de mere traditionelle medier
er stadig relevante i mange brancher.
Det er jo tydeligt for os alle, at der er fysisk reklame over alt. Stort set alle større butikskæder har
tilbudsaviser, og der er trykt reklame i form af f.eks. emballage og skilte. Aldrig er der blevet lavet så mange
tilbudsaviser som nu, fortæller Mads Mathiasen. Og antallet af sider i tilbudsaviser har været stigende de
seneste to år. Når det er sagt, er digital markedsføring også en stor del af vores arbejdsområde. De fleste
virksomheder er på forskellige sociale medier og har også en hjemmeside, og her byder vi naturligvis også
ind med skarpe kompetencer. Vi vil være den troværdige samarbejdspartner, der sikrer, at der er en rød tråd
i både fysisk og online reklame ved vores kunder, siger Mads Mathiasen.
STORE AMBITIONER OG ÆRLIGHED I FOKUS!
Hos det aalborgensiske reklamebureau er der fra begyndelsen store ambitioner. Apropos Bureau kan og vil
levere enkelt, målrettet og relevant reklame til de nordjyske virksomheder. Det er et meget bevidst valg, at
der er konstant fokus på at yde den bedste markedsføring – leveret i øjenhøjde.
Mads Mathiasen afslutter: Det er ét af vores mål at gøre op med fornemme begreber og uigennemsigtig
fakturering. Vi vil være et troværdigt reklamebureau, der ikke bruger mange fine akademiske fagtermer.
Virksomhederne skal vide, hvad de får for deres markedsføringsbudgetter!
Fakta: Apropos Bureau består fra opstart af 3 medarbejdere, og Mads Mathiasen har ambitioner og planer
om at udvide til flere medarbejdere inden for en overskuelig fremtid.
Kontaktinfo: Mads Mathiasen, [email protected], tlf. 60 14 31 19