I denne artikel har vi samlet nogle af de links, som vi fra tid til anden bruger – eller har brugt – i Apropos Bureau. Ens for alle er, at de er gratis og tilgængelige.
I Apropos Bureau producerer vi hver dag grafik, vi producerer tekst og vi producerer webindhold. Det betyder selvfølgelig også, at vi har købt – eller abonnerer på – forskellige programmer, som hjælper os med at udføre vores arbejde.
- Grafikerne bruger Adobe.
- Tekstforfatterne bruger Microsoft Word.
- Webudvikleren bruger WordPress med tonsvis af købte plugins.
- Ads-specialisterne bruger Google Ads og Facebook Business Suite.
Det er kun eksempler på nogle af de mest gængse programmer, vi anvender. Når det er sagt, bruger vi også en lang række gratis værktøjer, som hjælper os i dagligdagen. Ofte er det hjælpeværktøjer, som supplerer de andre værktøjer. I denne artikel har vi samlet lidt af de værktøjer, vi gennem tiden har brugt til en lang række opgaver.
»For at gøre det endnu mere spændende for jer, har vi også samlet links, der kan lidt af det samme som de professionelle programmer – men med gratis adgang«
Her er et lille overblik over de områder, vi har samlet nyttige links til:
→ Grafik
→ Web
→ Tekst
→ Salg
Grafik – Find billeder uden copyright m.m.
Find billeder uden copyright
Hvorfor er det vigtigt at finde billeder uden copyright? Fordi du ikke må “stjæle” tilfældige billeder fra Google, når du skal bruge billeder til kommercielt brug: eksempelvis til en hjemmeside. Skal du bruge billeder til kommercielt brug, så har du tre muligheder. Du kan skyde billederne selv – eller få en anden til det. Du kan købe billeder online. Eller du kan finde billeder uden copyright. I Apropos Bureau bruger vi følgende sider til at finde gratis billeder uden copyright:
- Find gratis billeder: https://www.pexels.com/
- Find gratis billeder: https://unsplash.com/
Find ikoner uden copyright
Foruden almindelige billeder, så bruger vi også følgende link til at finde gratis ikoner:
- Find gratis ikoner: https://www.flaticon.com/
Alle tre links er helt fantastiske, især hvis du ikke vil betale for billederne eller ikonerne.
Find fonte til kommercielt brug
Vil du gerne have en speciel font til virksomheden, så kan du i følgende link få masser af gratis forslag:
- Find gratis fonte: https://www.1001fonts.com/free-for-commercial-use-fonts.html
Find farvekombinationer
Farvesammensætninger er svære at tænke sig til. Det er langt nemmere og bedre at finde inspiration til farver, der matcher hinanden. Nedenstående værktøj bruger vi bestemt også professionelt, når vi skal finde farvekombinationer til logo-designs, hjemmesider og meget mere.
- Find farvekombinationer: https://pigment.shapefactory.co/
Fjern baggrunden – fritlæg billedet
Hvis du ikke selv er en mester til Adobe Photoshop, så kan du bruge følgende link til hurtigt og simpelt fritlægge et motiv og fjerne baggrunden. Programmet er gratis og nemt at bruge. Et lille ‘men’ er, at programmet kræver betaling, hvis du ønsker en bedre opløsning af det fritlagte motiv.
- Fritlæg billeder gratis: https://www.remove.bg/
Web – Undersøg performance m.m.
Undersøg hjemmesidens opbygning
De fleste virksomheder har i dag en eksisterende hjemmeside, når de henvender sig til et marketingbureau. Noget af det første vi gør i mødet med virksomhederne er, at vi gennemgår opbygningen af deres hjemmeside. Det gør vi for at få en idé om, hvor stærkt de står, inden vi kommer med ombord. Eksempelvis er det vigtigt for at kortlægge, om hjemmesiden er bygget fra bunden, eller om det er bygget i et CMS-system – såsom Joomla eller WordPress.
I følgende link kan vi se anvendte systemer, installerede plugins og server-detaljer.
- Undersøg hjemmesidens opbygning: https://builtwith.com/
Skal vi eksempelvis hjælpe med Google SEO eller Google Annoncering, er det også yderst relevant at se, om hjemmesiden er klargjort til Googles forskellige værktøjer.
Undersøg SEO
I Apropos Bureau arbejder vi professionelt med søgemaskineoptimering (SEO) og bruger derfor betalte værktøjer som: Ahrefs og AccuRanker. Nu arbejder vi jo også med mange kunder og mange hjemmesider. Hvis du selv ejer en virksomhed, kan du med rette bruge nogle gratis værktøjer til at finde søgeord, undersøge antallet af søgninger og tjekke din hjemmesides styrke.
- Find søgeord: https://www.wordstream.com/keywords
- Find søgevolumen: https://www.wordtracker.com/
- Find søgeord i vækst: https://trends.google.com/trends/
- Find hjemmesidens styrke: https://smallseotools.com/domain-authority-checker/
- Find hjemmesidens hastighed: https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/
Det er altid en god idé at fokusere på Google SEO. Det gælder også, selvom det ikke er alfa-omega for din virksomhed at ligge øverst på Google. Ved at bruge ovenstående nyttige links kan du få et praj om, hvad dine kunder i virkeligheden søger på.
– Sælger du hættetrøjer, er det eksempelvis vigtigt at vide, om dine kunder primært kalder det en hættetrøje eller en hoodie.
– Sælger du konsulentydelser, er det vigtigt at undersøge, om dine kunder søger på ‘konsulent’ eller ‘rådgiver’.
… Du har vist forstået pointen.
(Billedets kilde: https://trends.google.com/trends/?geo=DK)
Undersøg historikken
Det kan hurtigt komme til at lyde som browserhistorikken, men det er dog ikke tilfældet. Efterfølgende link er et værktøj, hvor du kan se skærmbilleder af en hjemmeside (domænet) gennem årene. Du kan eksempelvis skrive www.aproposbureau.dk og se, hvordan vi i januar 2021 lavede fuldstændig om på vores hjemmesidedesign. På den måde kan du få indblik i hjemmesidens rejse: Hvilke valg blev taget hvornår – og hvorfor?
- Find hjemmesidens historik: https://archive.org/web/
Eksempelvis har vi brugt redskabet til at gendanne elementer og viden, som kunderne troede, de havde mistet.
Tekst – Fjern formatering m.m.
Fjern formatering
I følgende link kan du indsætte tekst, hvorefter du får en “clean text” tilbage. At fjerne formatering er skønt, hvis du skal sætte en sætning ind i mailen, hvis du skal føre et Facebook-opslag over i Word-dokumentet eller hvis du skal sætte Word-tekst ind på en hjemmeside.
- Fjern tekstformatering: https://www.textcleanr.com/
Med masser af tekstarbejde i Apropos Bureau er det uvurderligt at kunne fjerne tekstens formatering. Dog bruger vi en tastaturgenvej i stedet. I denne artikel kan du finde genvejen og flere genveje, der hjælper tekstforfatteren.
Find Dummy Text
Det lyder måske fjollet, at man skal bruge dummy text, men vi må bare erkende, at vi ofte har brug for de latinske gloser. Grafikerne bruger dummy text til at visualisere, hvor meget tekst, de skal bruge til grafikken. Tekstforfatteren bruger blandt andet dummy text til at lave skabeloner. Det smarte ved dummy text er, at alle i dag forstår, at teksten kun er sat ind for eksemplets skyld.
- Find dummy text: http://www.blindtextgenerator.com/lorem-ipsum
Få FED- eller Kursiv-tekst på Sociale Medier
Til arbejdet med tekst på sociale medier er der et link, som slår dem alle. Efterfølgende link fører ind til et program, der kan gøre din tekst FED eller kursiv på sociale medier. Redskabet giver dig mange flere muligheder til både almindelige opslag såvel som annoncering på sociale medier.
- Få teksten FED eller kursiv: https://qaz.wtf/u/convert.cgi?text
Gør din tekst læsevenlig
Det er altid en god idé at undersøge tekstens læsevenlighed. Når vi indsætter tekster på vores hjemmeside, har vi heldigvis et plugin, som giver os en rød, gul eller grøn smiley ud fra læsevenligheden. Dertil kan vi læse, hvordan vi gør smileyen helt grøn og glad 😊 . Til jer, der ikke har en fin smiley-ordning, så er en lixberegner svaret.
- Find lixberegner: https://tekstr.dk/app/
Foruden de nævnte tekstlinks, så er tekstforfatterens bedste ven sproget.dk såvel som synonymet.dk.
Salg – Direkte og indirekte
Ryger mailen i spam?
Når man arbejder med nyhedsbreve eller sender mails afsted, så er det helt vildt irriterende, hvis teknikaliteter ødelægger dine budskaber. Med dette link kan du altid tjekke, om din mail ryger i spam-filteret.
- Tjek om mailen ryger i spam: https://www.mail-tester.com/
Link til kold kanvas
Kold kanvas er nogle gange en sætning, som får en negativ klang. Det er dog ofte en disciplin, alle sælgere før eller siden bør have stiftet bekendtskab med. Som sælger kan du på Google Maps planlægge dine ruter ved at indtaste adresser. Problemet er bare, at Google Maps har en begrænsning i antallet af adresser. Det har følgende link ikke. Fun fact: Linket er oprindeligt designet til planlægning af studenterkørsel.
- Få en komplet ruteplanlægger: https://www.routexl.com/
Reklamebeskyttet
Følgende link er en win-win for både sælger og virksomheden. Du må ikke direkte kontakte en virksomhed med reklame for din service eller produkt, hvis virksomheden er reklamebeskyttet. Følgende link kender de fleste. Linket giver alt juridisk info om virksomheden, hvilket også inkluderer, om de er reklamebeskyttet:
- Tjek virksomheden inden salg: https://www.proff.dk/
Lær sproget at kende
Det sidste link er til vores eget indlæg. Der er ufattelig mange virksomheder, som stadig taler i et sprog, som mange ikke forstår. Det kan især være svært at forstå jargonen, hvis du er ny i erhvervslivet. I linket har vi samlet en række forkortelser, som kan hjælpe dig på vej.
- Find forkortelser: https://aproposbureau.dk/artikler/marketingbegreber-fra-a-til-z/
That’s it
Der findes masser af gode links derude, som hjælper os i dagligdagen. I denne artikel har vi blot fremhævet nogle stykker, som vi mener er nyttige. Nogle er nyttige for vores dagligdag, andre er nyttige for vores kunders dagligdag.