Gratis marketing tjekliste: 6 trin til fuld styring af dit maskinrum

Mange ejerledere oplever deres marketingbudget som et ”sort hul”. Man sender penge ind i maskinen, men overblikket over, hvad der rent faktisk kommer ud i den anden ende, er ofte mangelfuldt.

Hos Apropos Bureau mener vi, at marketing skal kunne styres. Det kræver, at du som virksomhedsejer har de rigtige nøgler til dit eget maskinrum. Med denne marketing tjekliste har vi samlet de 6 vigtigste spørgsmål, du skal kunne svare ”JA” til, hvis du vil sikre dig, at dit setup er sundt, gennemsigtigt og værdiskabende.

Gennemgå din marketing tjekliste her:

√ Ejer du dine egne konti og data?

En sund marketing tjekliste starter med ejerskab. Ejer du selv jeres annoncekonti, og har du administratoradgang til hjemmesiden, Google Ads, Meta Business Suite og LinkedIn? Det er dine data – dem skal du altid eje 100%.

√ Er der fuld gennemsigtighed i økonomien?

Kan du se præcis, hvor mange kroner der går til annonceforbrug (spend), og hvor mange der går til bureauets honorar? Uden denne indsigt kan du ikke vurdere din reelle ROI.

√ Er du fri for lange bindinger?

Hvis et bureau leverer resultater, behøver de ikke låse dig i 6 eller 12 måneder. Ordentlighed betyder, at du skal kunne vælge din partner til hver eneste måned baseret på deres præstation.

√ Måler I på det rigtige (bundlinjen)?

Bliver du præsenteret for kliks og visninger, eller taler I om konverteringer, leads og reel værdi for din forretning? Din markedsføring skal flytte din bundlinje, ikke kun din trafik.

√ Har du adgang til et live-dashboard?

Har du adgang til dit digitale maskinrum 24/7? Du skal kunne se dine vigtigste KPI’er i realtid frem for at vente på en statisk månedsrapport, der allerede er forældet, når du modtager den.

√ Kender du prisen for at nå dit mål?

Marketing har mange formål – fra varme leads og direkte salg til øget kendskab i markedet. Uanset hvad jeres fokus er, skal du kende den præcise pris for at nå dit mål. At kende din omkostning pr. konvertering (CPA) er fundamentet for at kunne styre budgettet og vurdere, om din indsats er en rentabel investering.

Hvorfor bruge denne tjekliste?

Skab tryghed: Du får bekræftet, om jeres fundament er i orden, eller om I bygger på et skrøbeligt underlag.

Find de sorte huller: Du opdager hurtigt, hvor jeres budget forsvinder hen uden dokumenteret effekt.

Bedre dialog: Du får et konkret, datadrevet grundlag at tale ud fra til dit næste marketingmøde.

Brug for en gennemgang af dit maskinrum?

Hvis du må svare ”nej” til bare ét af punkterne i denne marketing tjekliste, så har du ikke den fulde styring med din vækst.

Jeg tager gerne en uforpligtende kaffesnak, hvor vi gennemgår jeres setup og ser på, hvordan vi kan transformere jeres marketing fra en uigennemskuelig udgift til en kontrollerbar investering.

Relateret

Tagging af virksomheder på Facebook

Hvordan tagger jeg andre virksomheder på Facebook?

Oplever du også, at virksomheder ikke dukker op, når du laver tagging på Facebook? Du er ikke alene, og vi har løsningen lige her.
squoosh

Reducer billedets størrelse, og få en hurtigere hjemmeside

Er din hjemmeside langsom? Det skyldes ofte, at man har uploadet alt for store filer - bl.a. billeder. Her er et tip til at reducere billederne uden at gå på kompromis med kvaliteten →
sommerannoncering

Hvordan skal du annoncere i sommerperioden?

Slukker du for annoncering i sommerferien? Det er ikke svaret. Vores Digitale Analysespecialist, Kenth Thomsen, har et tip klar →