Apropos Bureau forstærker A-holdet
Vi har på denne side af sommerferien den helt fantastiske nyhed at kunne byde Jens Ulsøe velkommen som en fast bestanddel af Apropos Bureau.
Det er en helt essentiel sikring af en allerede værdsat kollega. Heldigvis er Jens også selv glad for at skifte lejeperioden ud med en fast kontrakt:
“Jeg er meget glad for at være en del af bureauets fremtid. Nu har jeg arbejdet her (Apropos Bureau red.) i et godt stykke tid som studentermedhjælper, og det er bare dejligt, at jeg kan fortsætte, for jeg har det jo godt, og opgaverne er fede”.
Sådan fortæller Jens Ulsøe, hvorefter han hylder bureauets onboarding:
“Da jeg startede, sagde Mads og Lars (Indehaverne af Apropos Bureau red.), at hvis alt gik godt, så var planen, at jeg skulle køres i stilling til at besidde posten på fuld tid, når min studietid var ovre. Så er det jo bare vildt fedt, at det nu også er blevet en realitet”.
Garant for performance
Jens har været en del af performance-teamet under sin studietid og er nu uddannet kandidat i Economics and Business Administration med specialisering i Marketing and Sales. I dag er Jens tiltrådt som Digital Marketing Specialist på fuld tid.
Fremadrettet vil Jens med sin dybe indsigt i kunder og markeder bidrage til den strategiske rådgivning, sikre udførelse af marketingaktiviteterne effektivt og i endnu højere grad bidrage til øget værdiskabelse og branding for vores samarbejdspartnere.
Rigtig stort velkommen i Team Performance