Marketing klippekort

Apropos Klippekort

Her på siden har I mulighed for grave dybere ned i vores klippekortsløsning og finde ud af, hvad et Apropos Klippekort egentlig er.

Et Apropos Klippekort er en fleksibel løsning, der giver adgang til alle vores marketing-ydelser, når I har brug for en ekstra hånd.

Som samarbejdspartner med Apropos Bureau vil I få vores skarpe ekspertise, viden og vores brede sortiment af serviceydelser ind under jeres egne vinger. Klippekortet er særligt egnet til længerevarende opgaver i afgrænsede perioder/sæsoner. Har I eksempelvis brug for et par ekstra hænder, sparring og udvikling i forbindelse med bryllupssæsonen, sommerudsalg, en fødselsdagskampagne, jul osv., er klippekort en nem løsning.

Vores klippekort er også en rigtig god mulighed for at at afprøve os vores service, inden I vælger at tilknytte os som Ekstern Marketingafdeling. På denne måde kan I finde ud af, hvor stor en værdi partnerskabet giver jeres virksomhed, og vi kan bevise vores værd.

  • Et Apropos Klippekort på 10 timer koster 9.000 kr. ekskl moms.

Det svarer til en timepris på 900 kr. Normalpris: 1.000 kr. pr. time. Vi har strukket klippekortet ud over 3 måneder, hvilket giver jer en fleksibel mulighed, når jeres behov for marketing pludseligt opstår.

Et klippekort er ideelt, hvis I har brug for en go-to-guy inden for markedsføring i tide og utide, og som kan levere og eksekvere her-og-nu. Samtidig kan det med fordel anvendes som et redskab til at aflaste jeres marketingafdeling ved at lade os hjælpe jer med forskelligartede marketingopgaver.

 

Apropos Klippekort – Hvad som helst, når som helst

Vi sætter tropperne ind, når I har brug for forstærkning.

Med én totalleverandør ved I altid, hvem I kan tage fat i – om det så vedrører enkelte tryksager eller længerevarende kampagner.

Har I eksempelvis brug for at få lavet materialer til en kommende messe? Brug for at sætte ekstra fokus på jeres sociale medier i kommende tid? Eller brug for online annoncering op til en sommerens koncert? Så kan I med klippekortet løbende bruge klip, når behovet opstår.

Jeres fordele

  • Spar 10% på marketing ift. normal timepris
  • Få menneskelig service
  • Vær’ aldrig på bagkant
  • Klippekort som prøveperiode

I kan læse mere om alle fordelene ved klippekortet herunder:

 

Spar 10% på marketing

Vi er nordjyder og ved om nogen, hvad en gode rabatter har af betydning. Derfor lægger vi heller ikke skjul på, hvor besparelsen. Det er vores overbevisning, at det skal være nemt og overskueligt at finde ud af, hvad en vare koster. Hvis I overvejer at tilkoble os som fast marketingafdeling, kan I se vores priser her.

 

Pris: 9.000 kr. eksl. moms for 10 timer

Med Apropos Klippekort får I op til 10 komplette arbejdstimer inden for marketing til 9.000. kr. ekskl. moms.

Apropos Klippekort er som almindeligvis en billigere løsning end enkeltstående ydelser, og det samme gør sig gældende hos Apropos Bureau. Med klippekortet får I altså mængderabat og en total besparelse på 1.000 kr. pr. klippekort. Det svarer til en besparelse på hele 10%.

De 9.000 kr. som klippekortet koster, svarer til en timepris på 900 kr. ekskl. moms. I sparer altså 100 kr. pr. time sammenlignet med vores normalpris på 1.000 kr. Med klippekortet får I helt grundlæggende en lavere timepris.

Vi takserer for anvendte minutter og ikke pr. påbegyndt time. Er vi eksempelvis 10 minutter om at udføre en opgave, takserer vi kun for 10 minutter. På den måde sikrer I, at I kun betaler for de arbejdstimer, det tager at løse en opgave – helt ned til det første/sidste minut. Det betyder også, at der i klippekortet ikke er tale om 10 klip, men 10 timers arbejde.

 

Slip for at betale regninger hele tiden

Apropos Klippekortet er en engangsbetaling, der betales forud. Det betyder, at I slipper for hele tiden at få regninger hver gang, I skal have udført små lavpraktiske opgaver.

Når klippekortet er betalt, kan I gøre brug af alle de marketingydelser, I har brug for – når I har brug for dem – uden at skulle bekymre sig om at holde styr på en masse regninger.

 

Apropos Forbrug

Apropos Forbrug sikrer fuld gennemsigtighed og overblik over jeres forbrug.

Vi har udviklet tjenesten for at gøre det det overskueligt for jer at finde ud af, hvor mange timer – eller nærmere minutter I har tilbage at gøre brug af. Her kan I også følge med i, hvilke ydelser vi er i gang med, hvornår de er færdige og hvor meget tid, vi bruger på at udføre de enkelte opgaver.

Klippekortet er gyldigt i 3 måneder (hvis andet ikke er aftalt), hvilket giver os et godt tidsinterval til at løse diverse opgaver for jeres virksomhed.

Når I køber klippekortet, vil I modtage en mail med login-oplysninger til jeres helt egen login på Apropos Forbrug. Herefter har I fri adgang til at følge med i jeres eget forbrug.

Hos Apropos Bureau vil vi altid sikre os, at I får den rette løsning til jeres virksomhed. Det gør vi bl.a. gennem løbende dialog med jer og et overblik over jeres forbrug. På den måde kan vi hurtigt reagere på virksomhedens omskiftelige behov.

Har I eksempelvis brugt de 10 arbejdstimer inden for den første måned, er en Ekstern Marketingafdeling muligvis en bedre løsning for jeres virksomhed.

 

Hvor meget får man så for de 10 timer?

Med klippekortet kan I vælge frit på alle hylder med vores serviceydelser i op til 10 timer fordelt på 3 måneder. Men hvor meget svarer de 10 timer egentlig til, spørger I nok.

Det vil vi hjertens gerne fortælle, når vi kender jeres specifikke opgave. Så kan vi nemlig lave et estimat på, hvor lang tid de enkelte løsninger vil tage.

De enkelte løsninger vi leverer varierer fra virksomhed til virksomhed efter de enkelte virksomheders behov og ønsker. Derfor varierer timeforbruget for de enkelte ydelser ligeledes. Én time svarer ikke umiddelbart til én opgave. Det tager naturligvis ikke lige så lang tid at designe et visitkort som det tager at udvikle en hel hjemmeside. Hos Apropos Bureau betaler I kun for den tid, vi bruger.

Vil I gerne have et mere konkret estimat på de ydelser, I ønsker, er I meget velkommen til at kontakte os.

 

Effektive arbejdstimer uden spildtid

Vælger I Apropos Klippekort, får I 100% effektivitet for pengene og 10 effektive arbejdstimer – uden at betale for vores kaffepauser.

Vidste I, at en gennemsnitlig dansk vidensmedarbejder reelt set kun arbejder i 3,5 dag i løbet af en arbejdsuge?

Det viser en undersøgelse foretaget af Microsoft. Ifølge undersøgelsen spilder medarbejderen i gennemsnittet 12 timer og 36 minutter af en arbejdsuge på kaffepauser, betalt frokost, sygdom, kompetenceudvikling, personalemøder, ferier m.m.

Hvorimod den gennemsnitlige medarbejder kun arbejder effektiv med kerneopgaven ca. 60% af tiden, får I 100% effektivitet for pengene med Apropos Bureau.

Med klippekortet betaler I nemlig kun for den tid, der bruges direkte på kerneopgaven. Med Apropos Klippekortet kan I være sikre på, at jeres virksomhed får mest ud af pengene.

 

Få menneskelig service – i øjenhøjde

Vi leverer marketing i øjenhøjde – uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores arbejde eller vores værdier. Det efterlever vi gennem god og personlig service, høj tilgængelighed, fleksibilitet og troværdighed.

Vi er mennesker, der giver menneskelig betjening

Vi kan hjælpe med alt inden for markedsføring – online og offline. Med Apropos Bureau ved I altid, hvem I skal tage fat i, om det så omhandler grafisk opsætning, online tilstedeværelse eller kommunikative opgaver. Vi er totalleverandør og udbyder alt fra enkelte tryksager til langhårede online kampagner – intet er for stort eller for småt.

Vi vil til enhver tid være tilgængelige for jer og imødekomme virksomhedens behov med vores fleksibilitet. Vi engagerer os i jeres virksomhed. Vi tager os tid til at dele alt med jer, tid til forstå og sætte os ind i jeres virksomhed, uanset hvor stor eller lille en opgave, der er tale om. På den måde slipper I for tanken om, hvorvidt det er kræfterne værd at få løst selv lavpraktiske opgaver.

Vi tilgår opgaverne med samme respekt og seriøsitet uanset størrelse og omfang. Troværdighed er det bærende element, og derfor har I altid mulighed for at se os over skulderen og følge med i alt, hvad vi laver.

 

Marketing i øjenhøjde

Når vi siger, at vi møder jer i øjenhøjde, betyder det, at vi gør en dyd ud af, at alt skal være forståeligt. Vi pakker ikke noget ind i tre-kilometer lange fagtermer eller lange bindinger, der ikke er til at komme ud af igen – eller lange indviklede kontrakter med et uforståeligt sprog. I skal forstå den aftale, vi indgår, hvordan vi kan hjælpe jer og hvad I får ud af det.

 

Vær’ aldrig på bagkant

Med Apropos Klippekort har I altid et sikkert kort på hånden i tide og utide.

På den måde vil I altid være på forkant til at dække uforudsigelige behov eller, hvis I allerede nu ved, hvornår I går ind i en travl periode, vil I være fuldt dækket ind med klippekortet.

Løsningen er derfor perfekt til uforudsete og pludseligt opståede behov. Klippekortet er også perfekt, hvis I ikke har brug for en fast aftale, men samtidig ved, at I løber ind i perioder med travlhed.

Det kan være, I har flere marketing-opgaver i støbeskeen de kommende måneder. F.eks. hvis I mangler materialer til en kommende messe, skal udtænke en snarlig kampagne eller har en pressemeddelelse, der skal være færdig her-og-nu.

Klippekortet er også egnet til at aflaste jeres virksomhed i særligt travle perioder, så I kan fokusere på jeres formål. Det kan eksempelvis bruges som en mere sæsonpræget løsning, hvis I allerede nu ved, at I altid er udfordret op til jul eller måske sommerferien.

Med klippekortet kan I dække virksomhedens behov for marketing selv i travle perioder.

 

Et frirum til jeres kernekompetencer

Hos Apropos Bureau gør vi det, vi er allerbedst til og det samme ved vi, gør sig gældende hos jer. Klippekortet giver jer en hjælpende hånd i hverdagen, så I kan fokusere på jeres kernekompetencer og gøre det, I er bedst til.

Marketing er ikke simpelt. Det er et avanceret område, der kan være svært at navigere rundt i, fordi der ikke blot findes én og samme vej til succes. Hos Apropos Bureau hjælper vi med sætte kursen og kan navigere jeres virksomhed til den ønskede destination. Marketing skal ikke kun være med til at give virksomheden vind i sejle. Marketing skal også sikre virksomhedens fremtid. Derfor har vi nøje sammensat en række erfarne og nytænkende specialister, som i synergi kan varetage hele paletten og sammenkæde velovervejet og innovativ markedsføring, der vil sikre, at I når jeres fastlagte mål til tiden.

Vores stærke team af skarpe talenter dækker over en bred vifte af kompetencer inden for online og offline marketing.

 

Høst frugten, når det går godt – og forbered jer

Selv når det hele kører på skinner i virksomheden, er det en god idé at tænke langsigtet og høste frugterne af de gode tider.

Her kan klippekortet også være en løsning, der giver jer den mest nødvendige markedsføring i disse tider og som samtidig gør jer stærkere til kommende tørkeperioder. Det kan eksempelvis være, at I har brug for at skabe en rød tråd i jeres branding eller at opgradere jeres visuelle identitet.

 

Klippekort som prøveperiode

Har I overvejet at få en Ekstern Marketingafdeling – men stadig i tvivl? Så kan I afprøve løsningen med et Apropos Klippekort.

Klippekortsløsningen kan være første skridt mod et vedvarende samarbejde, hvorpå I kan se værdien af vores ydelser og kompetencer, forinden I beslutter, om I vil etablere et fast samarbejde, hvor I månedligt får endnu mere for pengene.

Med Ekstern Marketingafdeling får I bl.a. 10 timer pr./md. til en pris på: 800,- kr. pr. time.
Normalpris: 1.000,- kr. pr. time.

Prøveperioden med klippekortet kan være med til at fastsætte jeres behov og se vores værdi an som samarbejdspartner, inden vi etablerer et fast månedligt samarbejde. Vi tager os tid til jer og vil hjertens gerne bevise den værdi, vi kan tilføre jeres virksomhed.

Med klippekortet er der absolut ingen binding, og derfor er det også ideelt som en prøveperiode inden etablering af et fast partnerskab.

 

Lad os mødes, så vi kan høre om jeres behov

Ligger I inde med spørgsmål om, hvorvidt I har behov for hjælp – hvorvidt vi kan hjælpe eller hvorvidt et klippekort er løsningen? Så lad os mødes. Vi kører hjertens gerne forbi jeres virksomhed til en kop kaffe. I er naturligvis også velkommen til at kigge forbi på Vesterbro 21A, 9000 Aalborg.

 

Sådan fungerer klippekortet i praksis

Vi tror på personlige relationer og søger altid at lære jer og jeres virksomhed at kende forinden samarbejdet. Derfor tilbyder vi jer et introduktionsmøde, hvor vi i dialog med jer får en indsigt i jeres virksomhed, behov og ønsker for fremtiden.

Introduktionsmødet er gratis og vil ikke blive takseret fra klippekortets 10 timer.

Herefter modtager I login-oplysninger, der giver adgang til jeres helt egen profil på Apropos Forbrug. Herfra aftales, hvordan vi kan hjælpe jer med udgangspunkt i vigtige pointer fra introduktionsmødet. Inden arbejdet begynder, vil I få et estimat for den tid, vi regner med at bruge på at udføre de aftalte ydelser.

I løbet af de 3 måneder, som klippekortet forløber sig over, vil I til enhver tid kunne følge med i alt, der vedrører jeres virksomhed. I denne periode vil I løbende kunne kontakte os, som nye behov for marketing opstår.

Når I har brugt klippekortets 10 timer, vil I blive kontaktet vedrørende jeres fremtidige behov med henblik på eventuel fornyelse af klippekortet eller eventuelt en opgradering til et samarbejde, hvor vi er jeres Eksterne Marketingafdeling.

 

Vil I have et Apropos Klippekort?

I er nu nået så langt med læsningen, at I må have gjort jer nogle tanker ift. at prøve kræfter af med klippekortsløsningen.

Kontakt os i dag, så vi sammen kan finde en tid til et introduktionsmøde i den nærmeste fremtid.

Vi håber, at I er blevet lidt klogere på, hvad et Apropos Klippekort egentlig er. I er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis I ønsker at vide mere, eller hvis I skulle være i tvivl om, hvilken løsning der passer til jeres virksomheds behov lige nu og fremadrettet.

Grib telefonen, og ring for en uforpligtende samtale, så finder vi sammen den rigtige løsning til jeres virksomhed.

Vi glæder os til at høre fra jer!

 

DET MED SMÅT

Vi garanterer fuld gennemsigtighed. Derfor skriver vi DET MED SMÅT med stort.

DET MED SMÅT: Vi gør opmærksom på, at prisen er for vores egne serviceydelser og ikke dækker omkostninger hos tredjeparter. Tredjeparts-omkostninger kan eksempelvis være medie-omkostninger til annoncering, print eller tryk af materialer. Disse udgifter vil I naturligvis blive gjort opmærksom på, inden vi går i gang med den pågældende opgave. Vi laver naturligvis gerne en aftale med en rigtig god pris til jer på print og leverance af tryksagerne mv. med vores leverandører.

 Kontakt os

Ring på telefon 60 14 31 19, send en mail til [email protected] eller udfyld kontaktformularen.

Så tager vi en snak om din forespørgsel og svarer glædeligt på dine spørgsmål.

Leder du efter en bestemt medarbejder? Her finder du direkte kontaktinfo på alle kollegaer.