Kom godt i gang med Google Analytics
Du får her en simpel guide til at komme i gang med programmet: Google Analytics. Programmet er ét af de bedste værktøjer til din hjemmeside.
Vil du gerne have mere viden omkring dine besøgende, vide mere om hvilke undersider de besøger, hvor længe de er på din side og finde ud af hvor dine besøgende kommer fra? Så skal du læse med her.
Vi giver dig en kort gennemgang af Google Analytics, da der er rigtig mange funktioner i programmet. Vi har valgt de mest relevante funktioner, som du vil få mest ud af i starten.
Målgruppen
Figur 1: ‘Målgruppe’ – en oversigt over din målgruppe i Google Analytics.
Denne side viser dig, hvor mange brugere du har haft på din side, hvor mange undersider de har besøgt samt en afvisningsprocent. Afvisningsprocenten dækker over det antal af brugere, der har forladt en side på din hjemmeside uden at have undersøgt siden yderligere.
Du får også her viden omkring hvor dine besøgende kommer fra, hvilket sprog de bruger og endda hvilke systemer, de gør brug af. Hvis man graver dybere i værktøjet, kan du også få viden omkring demografi, interesser og adfærd som alt sammen er baseret på data som Google har indsamlet.
Der er en masse information at hente, du kan prøve dig frem ved at gå igennem alle fanerne i venstre side.
Hvor kommer de besøgende fra?
Figur 2: ‘Anskaffelse’ – en oversigt over hvor dine besøgende kommer fra.
Denne side kan fortælle dig om hvordan, folk kommer ind på din side. Her kan du finde information om, hvilke kanaler brugerne kommer fra, samt hvordan afvisningsprocent og salg er fordelt på kanalerne.
Siden her fortæller os, at i perioden 4. september – 10 september har der været 13.494 brugere på besøg. 6.901 af brugerne kommer fra Google og andre søgemaskiner. Det bliver altså til 50.99% af alle brugere, som har brugt en søgemaskine til at finde hjemmesiden.
Tallene fortæller, at det er vigtigt at have søgemaskineoptimeret sin hjemmeside. Hvis du er i tvivl om, hvordan søgemaskineoptimering foregår, så kan du her læse en artikel eller her læse 5 nemme tips.
2.717 brugere kommer direkte, det betyder, at de har indtastet hjemmesidens adresse manuelt. Du kan også få viden om, hvis besøgende kommer fra andre sider under ‘referral’, og under ‘social’ kan du se, om dine besøgende kommer fra sociale medier.
Figur 3: Oversigt over “Organic Search” kanalen.
Hvis du gerne vil have mere information om, hvordan brugerne kommer til din side, kan du vælge siden ‘kanaler’ i venstre side. På billedet er der klikket på kanalen ‘organic search’, og der kommer mere detaljeret information omkring søgemaskinerne. Vi kan se, hvilke søgeord de besøgende har brugt, og hvor langt tid de har brugt på siden fordelt på søgeord. Det er dog begrænset hvor mange søgeord man kan se, da Google gerne vil beholde noget data for dem selv.
Hvad laver dine brugere?
Figur 4: En oversigt over siden ‘Adfærd’.
Her er der vist kategorien ‘Adfærd’ i venstre side. Du kan her følge med i, hvad dine brugere foretager sig på din hjemmeside. Du finder information om hvilke sider på hjemmesiden, de besøger. Du får også at vide, hvad de besøgende gør efter at have besøgt din side.
Hvis du f.eks. har en webshop, kan du se, at besøgende har været på en produktside men efterfølgende har lukket siden ned. Der er også mere teknisk information at hente, f.eks. omkring hjemmesidehastighed og adfærdsflow.
På figur 4 kan du se at forsiden, home, har 15.584 sidevisninger (hvilket udgør 20,50 % af alle visninger). Du kan også se, hvilke sider der er besøgt og meget mere.
Hvis du vil have endnu mere dybdegående statistik over dine søgeord, kan du gå ind i anskaffelse → search console → forespørgsler. Her finder du klik, eksponeringer, CTR og gennemsnitlig position ved nogle af søgeordene, som besøgende bruger for at komme ind på din side.
Figur 5: Oversigt over forespøgsler
CTR står for Click-Through-Rate – eller på almindelig dansk, så er det hvor mange, som laver en Google-søgning og derefter klikker på dit link i resultaterne. Du kan se hvor mange kliks, du har modtaget fra bestemte søgeord samt din gennemsnitlige position på Google på forskellige søgeord. Jo lavere tal, jo bedre. Igen er det vigtigt at understrege, at søgemaskineoptimering er vigtig for din hjemmeside.
Hvis du har brug for assistance til at komme i gang med Google Analytics, eller mangler din hjemmeside at blive søgemaskineoptimeret, så tag kontakt til os her.
Tilknyt Apropos Bureau som fast marketingafdeling. Så kan vi hjælpe med både Google Analytics (Google Ads) og eventuelt søgemaskineoptimering. Beregn din pris her – ud fra dit behov.