Skip to main content
Tips

5 nemme tips til SEO

By 02/10/2018januar 30th, 2024No Comments

5 nemme tips til SEO - Søgemaskineoptimering

5 hurtige tips til SEO

Søgemaskineoptimering, SEO, er det, der afgør, hvilken placering din hjemmeside får på Google og andre søgemaskiner. Det er vigtigt at være gode venner med søgemaskinerne for at få de bedste gratis placeringer og dermed de fleste besøgende. Her får du 5 nemme tips til, hvordan du bliver lidt tættere med søgemaskinerne. Hvis du er i tvivl om, hvad SEO helt præcist er, kan du læse en længere artikel: Søgemaskineoptimering: Kom godt igang – SEO Guide til novicen her eller læse vores dedikeret side til SEO her.

1. Brug de rigtige søgeord

Hvilke ord skal folk søge på for at finde frem til din hjemmeside? Hvilke ord er vigtige ift. SEO? Din side skal optimeres mod de mest relevante søgeord, og derfor skal der bruges tid på at finde frem til, hvilke nøgleord der skal bruges. Du kan med fordel spørge dine kunder om, hvilke ord og sætninger de har søgt på, hvis de har fundet dig gennem en søgemaskine.

Du kan også bruge værktøjet Google Analytics. Her har Google samlet data ind, så du kan få et indblik i, hvad folk har søgt på for at finde frem til dig. Denne data er repræsenteret i statistikker, som viser brugeradfærd, der giver dig bedre forståelse for din målgruppe.

Der findes også værktøjet Google Keyword Planner, og her kan du få detaljeret information om forskellige søgeord – SEO-ord. Du indtaster blot de søgeord, som du vil findes på, og så vil værktøjet give dig en masse information om disse. Dette er yderst værdifuldt, når vi snakker SEO.

2. Værdifuldt indhold er vejen frem

Søgemaskinerne bedømmer dig også på, hvor lang tid besøgende bruger på din hjemmeside. Derfor er det også vigtigt, at have indhold som engagerer dine besøgende. Hvis de finder dit indhold spændende nok til at blive længe på din hjemmeside, så vil det også vise søgemaskinerne, at dit indhold har været relevant.

Søgemaskinerne rangerer nemlig også efter, hvor tilfredse brugerne har været på deres søgning. Hvis du har indhold, der giver gode og grundige svar på spørgsmål eller er interessant læsning for dine besøgende, så er søgemaskinerne glade for, at de har ledt dem ind på netop din hjemmeside.

3. Overskrifterne skal være præcise

Overskrifter er vigtige i forhold til, om dine besøgende læser videre i din tekst. Hvis din overskrift ikke beskriver præcist, hvad de besøgende kan forvente af din tekst, så kan du hurtigt risikere, at de klikker videre.

For at søgemaskinerne skal kunne registrere dine overskrifter, er det vigtigt at bruge det, vi kalder “H-tags”. Her markerer man en overskrift som enten H1, H2 eller H3. Det bliver lidt mere teknisk, men det er faktisk ikke så kompliceret, som det lyder.

H1 er den vigtigste overskrift og det vil typisk være titlen på din side. Det er den første overskrift. Herefter kommer der H2, som er de overskrifter, der inddeler teksten. Hvis teksten skal inddeles yderligere, kan man bruge H3.

4. Husk at optimere dine sidetitler og metabeskrivelser

Når man foretager sig en Google-søgning, er det sidetitlen og metabeskrivelsen, som kommer frem. Derfor er det ekstremt vigtigt (ift. SEO) at have søgeord med i både sidetitlen og metabeskrivelsen.

Du kan også skabe blikfang på søgemaskinerne ved at bruge tegn, der skiller sig ud fra de andre. Det er også en fordel at vurdere dine konkurrenter. Hvordan kan du skille dig ud fra dem, så det er DIG, der får de besøgende?

5. Du skal opdatere din hjemmeside jævnligt

Det er essentielt, at du hele tiden opdaterer din hjemmeside med nyt indhold. Det kan være i form af artikler, blogindlæg, produkter, cases etc. – det er med til at gøre din hjemmeside interessant og værd at vende tilbage til.

Søgemaskiner prioriterer hjemmesider, der har en masse liv. Det kan både måles ved nyt indhold eller antallet af besøgende. Derfor er det vigtigt at have nyt og relevant indhold, så brugerne i højere grad bliver ved med at vende tilbage til din hjemmeside.

Har du brug for hjælp til SEO og optimering af din hjemmeside, så du bliver bedste venner med Google? Du kan kontakte os for at få en uforpligtende snak om din forespørgsel.

6014 3127 Få et tilbud Få 50+ cases
nyt logo apropos bureau

Der er desværre lukket for ansøgning nu

Skriv din e-mail, og bliv kontaktet næste gang der bliver åbnet en pulje

nyt logo apropos bureau

Hvad skal vi hjælpe med?

Få et uforpligtende tilbud på skræddersyede marketingløsninger, der passer perfekt til dine behov.

Vi vender hurtigt tilbage på din forespørgsel.

✅ Ingen binding ✅ Fuld gennemsigtighed ✅ Tillid, troværdighed og ærlighed

nyt logo apropos bureau

Hvad skal vi hjælpe med?

Få et uforpligtende tilbud på skræddersyede marketingløsninger, der passer perfekt til dine behov.

Vi vender hurtigt tilbage på din forespørgsel.

✅ Ingen binding ✅ Fuld gennemsigtighed ✅ Tillid, troværdighed og ærlighed