– Skrevet af Julie Kloby Navntoft Jensen, Kommunikationsspecialist og SEO/GEO-specialist
GEO handler om at optimere dit indhold, så det bliver en del af de svar, som AI-platforme som ChatGPT, Gemini og Claude giver brugerne. Hvor SEO tidligere handlede om synlighed på Google, handler GEO om at være til stede i selve svaret, når brugeren stiller et spørgsmål.
GEO står for Generative Engine Optimization og er en nyere disciplin inden for digital markedsføring.
Hvor traditionel SEO-strategi har fokus på at få din hjemmeside til tops i Google, handler GEO om at få dit indhold inkluderet i de svar, som AI-assistenter genererer. Det betyder, at dit indhold skal være så klart, relevant og troværdigt, at det bliver brugt som kilde.
I praksis er det et skift fra at tænke i klik til at tænke i synlighed i selve svaret.
Ny tendens viser ændringer i købsadfærd
Brugeradfærden har ændret sig markant inden for det sidste år. Flere bruger AI-assistenter som første skridt, når de søger information, sammenligner løsninger eller er tæt på et køb. Vi ser derfor en tydelig tendens til, at brugere i højere grad stoler på de svar, de får fra AI.
Det betyder, at:
- Brugerne forventer hurtige og præcise svar
- Beslutninger træffes tidligere i købsrejsen
- Synlighed flytter fra links til indhold
Hvis dit indhold ikke er en del af de svar, brugeren får, kan du risikere at miste synlighed på et afgørende tidspunkt. I værste fald vælger brugerne dine konkurrenter, hvis de bliver fremhævet i svarene fra ChatGPT, Gemini eller Claude.
GEO SEO skaber større synlighed
GEO SEO opstår i samspillet mellem klassisk søgemaskineoptimering og arbejdet med AI. De to discipliner hænger tæt sammen, men har forskellige roller i din synlighed.
- SEO får dig fundet og skaber trafik via søgemaskiner som Google.
- GEO får dig valgt ved at blive en del af de svar, brugerne får fra AI-assistenter.
Når du arbejder med GEO SEO, kombinerer du derfor det bedste fra begge verdener. Du opnår synlighed både i søgeresultaterne og i selve AI-svaret. Det er samtidig vigtigt at understrege, at SEO stadig spiller en central rolle. Arbejdet med indhold, struktur og synlighed på din hjemmeside er fortsat afgørende. GEO skal derfor ikke erstatte SEO, men bygge videre på det arbejde, du allerede har lagt.
Et eksempel på synlighed i AI-assistenter ses i ovenstående billede, hvor Apropos Bureau bliver fremhævet i Googles AI Overview med vores gratis værktøj. Her bliver vi nævnt som en del af svaret og får et direkte link til vores hjemmeside, så brugerne nemt kan klikke sig videre.
SEO-indhold skal indtænkes anderledes i dag
Når vi arbejder med GEO, stiller det nye krav til dit indhold. Selvom platformene er forskellige, begynder AI og Google i højere grad at have de samme præferencer. Det betyder, at kvalitet, relevans og dybde spiller en endnu større rolle.
Det er ikke længere nok at producere bredt SEO-indhold. I stedet ser vi, at nicheindhold og indhold, der besvarer konkrete spørgsmål, performer bedst. Jo mere præcist og brugbart dit indhold er for din målgruppe, desto større er sandsynligheden for, at du bliver valgt som en del af svaret.
Samtidig ændrer måden, brugerne søger på, sig markant. Hvor vi tidligere skrev korte søgninger i Google, ser vi nu, at brugere i højere grad fører en samtale med AI. De stiller spørgsmål, følger op og forventer mere nuancerede svar. Det stiller krav til, hvordan dit indhold bliver skrevet. Du skal ikke kun tænke i søgeord, men i dialog og sammenhæng.
Hvad er GEO-optimering?
GEO-optimering handler om at gøre det nemmest muligt for AI-modeller at finde specifikke tekstbidder, som de kan bruge og citere direkte. Det betyder blandt andet, at dit indhold skal skrives i afsnit, som kan forstås enkeltvis uden kontekst fra foregående afsnit.
Hvorfor du skal bruge answer blocks
For at gøre det nemt for AI-modeller at bruge dit indhold skal du placere såkaldte answer blocks lige efter dine H1- og H2-overskrifter. En answer block skal bestå af 40-60 ord og være et præcist svar på det spørgsmål, som afsnittet besvarer.
På den måde serverer du svaret direkte til AI-modellerne via en answer block, som er en kort, selvstændig tekstbid der besvarer spørgsmålet i overskriften, og kan efterfølgende tilføje tekst som “Hos Apropos Bureau sørger vi for at…”, hvilket ikke er relevant for AI-modellerne, men for dine kunder.
Skab overblik med nummererede lister og Schema markup
AI-modeller har nemmere ved at prioritere struktureret indhold, fordi det er enklere at afkode og citere. For at GEO-optimere bør du derfor bygge din tekst op med nummererede lister, som modellerne i højere grad prioriterer end klassiske punktopstillinger og sammenhængende tekst.
3 eksempler på nummererede lister til GEO-optimering
- Trin-for-trin-guide: Dette format er ideelt, når du skal forklare en proces, der skal udføres i en bestemt rækkefølge.
- Tjekliste: Brug dette format, når indholdet er handlingsorienteret, og læseren har brug for noget konkret at arbejde ud fra.
- Tips: Når du vil dele viden eller erfaringer, der er værd at kende.
En måde at skabe overblik over dit indhold for AI-modellerne er gennem Schema markup. Schema markup er kode bag din hjemmeside, der fortæller modellerne præcis, hvad de kan finde på din side. Du kan se det som et teknisk fundament, der sørger for at gøre det tydeligt for AI-modellerne, hvem du er, hvad siden handler om, og hvad de enkelte afsnit indeholder.
Sæt ansigt på dit indhold
GEO-optimering handler også om at styrke relevansen og troværdigheden af dit indhold. Det kan blandt andet gøres ved at bruge tydelige tidsstempler eller ved at sætte ansigt på indholdet. Ligesom i SEO er det vigtigt at arbejde med E-E-A-T, som Google bruger til at vurdere indholdets troværdighed.
Det kan du for eksempel gøre ved at bruge relevante forfattere som afsendere på hjemmesidens indhold, så det tydeligt fremgår, hvilken faglighed der ligger bag. Når du skal samle indhold omkring fagansvarlige, kan første skridt være at oprette en biografi for hver enkelt på jeres kontaktside.
Biografiteksten på kontaktsiden viser tydeligt, hvem der står bag jeres indhold, og hvilke faglige kompetencer de har.
Vil du være synlig i AI-svarene?
GEO er stadig en ny disciplin, og udviklingen går stærkt. Det stiller krav til, hvordan du arbejder med dit indhold, hvis du vil være synlig dér, hvor brugerne i stigende grad finder deres svar.
Hos Apropos Bureau hjælper vi allerede vores faste SEO-kunder med at arbejde aktivt med GEO. Vi tilpasser deres indhold, så de ikke kun bliver fundet i Google, men også bliver en del af de svar, brugerne får fra AI-assistenter.
Samtidig følger vi løbende udviklingen inden for GEO, så vi altid er opdaterede på, hvad der virker, og hvor indsatsen skaber mest værdi.
Vil du også sikre din synlighed i både søgemaskiner og AI, så hjælper vi dig gerne i gang. Du er velkommen til at tage en uforpligtende snak om både SEO og GEO med vores Bureauchef, Stefan Noe:
- Telefonnummer: 60 14 31 31
- Email: SN@aproposbureau.dk
Psst … hele indlægget her er faktisk optimeret til både GEO og SEO. Så kan du få en idé om, hvordan man arbejder med det i praksis.
FAQ
Erstatter GEO det eksisterende SEO?
Nej, GEO erstatter ikke SEO. GEO bygger videre på det arbejde, du allerede laver med SEO. Klassisk SEO er stadig afgørende for din synlighed i søgemaskiner som Google, mens GEO udvider din synlighed til også at omfatte AI-assistenter.
Hvad er bedst i forhold til GEO og SEO?
Det ene er ikke bedre end det andet. SEO skaber synlighed og trafik fra søgemaskiner, mens GEO sikrer, at dit indhold bliver en del af de svar, brugerne får fra AI. Den bedste tilgang er derfor at arbejde med begge dele samtidig.
Hvordan optimerer man sit indhold til GEO?
For at arbejde med GEO skal dit indhold være klart, relevant og struktureret. Det handler om at besvare konkrete spørgsmål, skrive i et letforståeligt sprog og opbygge indhold, der er nemt for AI at anvende som kilde.
Er GEO relevant for alle virksomheder?
Ja, i langt de fleste tilfælde. Hvis dine kunder søger information online, er GEO relevant. Især virksomheder med informations- eller rådgivningstungt indhold kan have stor fordel af at være synlige i AI-svar.
Hvor hurtigt kan man se resultater med GEO?
Det afhænger af dit nuværende indhold og din indsats. Nogle oplever hurtige resultater, mens det for andre kræver en mere langsigtet indsats. GEO skal ses som en løbende proces, som man også skal vedligeholde over tid.